Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

fredag den 18. januar 2013

Lørdag morgen

Det er det bedste. En modsætning til hverdagen. En nydelse efter elavationssengens indførelse. Jeg vågner stort set samme tid som på arbejdsdage. Forskellen er blot at den første time eller to nemt tilbringes med kaffe på sengen, iPad - wordfeud og bloglæsning, strikketøj eller en god bog. Jeg kan sidde længe og tage tilløb til at stå op sådan en kold vintermorgen. Gardinet er trukket fra, så jeg langsomt kan følge dagens komme. Sådan en lørdag er for det meste egentid. I dag er der dog en begravelse. Et fint menneske i vores omgangskreds skal følges til graven. 




1 kommentar:

  1. Jeg elsker også de stille morgner hvor ingenting skal nåes....

    SvarSlet