Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

torsdag den 17. januar 2013

Strik og få det bedre....

Citat fra ugens avis:
Strikkeri er ikke bare trendy - det kan også helbrede. Stress, demens og depression kan forebygges og afhjælpes med strikkepinde og broderi."

Forskere har fundet at hjerterytmen falder med 11 slag i minuttet, når man strikker, og andre undersøgelser viser, at håndarbejde ligesom yoga og meditation virker beroligende - åndedrættet slapper af, og hjernebølgerne svinger langsommere.

I mine yngre dage da pigerne var små, syede og strikkede jeg en masse til dem. I halvfjerdserne da islændersweaterer og færøtrøjer var sagen, fik jeg produceret en del af disse. Det leder tanken hen på en svunden tid, hvor det var trenden at gå til jazzbal iført islændersweater og fodformede sko. Lokalet må have lugtet af svedig og fugtig uld. Faktisk har jeg i gemmerne en gammel sweater liggende.

Men op gennem årene blev kravene til lærerjobbet større og større og strikkeriet blev nedprioriteret. Aftener gik med forberedelse, stile- og diktatretning mv. For et års tid siden fandt jeg atter strikkepindende frem og der blev  produceret sokker til børn og svigerbørn som en lille ekstra julegave.

Jeg har fået øjnene op for, hvor pragtfuld det er at sidde i egne tanker med et strikketøj, der langsomt vokser til noget, der kan blive til glæde for modtageren. At kunne afveksle tankestrømmen med en god lydbog - det er nu heller ikke værst.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar