Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

lørdag den 20. april 2013

Så er der atter alenetid og strikketid

Børnebørnene er taget hjem. Vi hentede dem i torsdags i deres respektive daginstitutioner, da forældrene skulle arbejde sent. Da jeg er lockoutet, og der ikke var nogen demonstrationer på programmet fredag, kunne vi jo fint træde til indtil lørdag formiddag.

Der er gang i den, mens det står på - og der er ikke meget tid til at hvile ørene. Man bliver nok også forvænnet og lullet ind i sine egne cirkler i det daglige, hvor man kun er to, så derfor føles det nok ekstra hårdt, når det strækker sig over længere tid.

Men hyggelig har det været - og dejligt er det igen at sætte sig med strikketøjet. Jeg er netop blevet færdig med ryggen til "Stumpen". Jeg kan nu se, at der bliver en del monteringsarbejde. Håber jeg kan lave det fint. Fx. her på ryggen skal det patentstrikkede syes sammen med det strukturstrikkede.

Jeg kan rigtig godt lide at strikke patent, så nu må jeg i gang med forstykkerne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar