Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

onsdag den 1. maj 2013

Gave til mig selv ...blandede bolcher

Der er kommet en pakke til mig. Bestilt den har jeg selv, men helt hvad den indeholder af gode farver ved jeg ikke. Det er som juleaften.


Papiret flås af.

Lågene hives af. Jeg håber på lidt forskellige farver, da det også er en form for "farvekort" over det udvalg af garn, som dette sted har.

Hm fine farver - dog en del ens. Nu kan fantasien få lov at arbejde på, hvad disse "bolcher" kan bruges til. Striber hist og pist - eller måske disse ærmer i en trøje. Men nu ved jeg mere om, hvilke farver udsalget har, for det kan være svært at se på skærmen.

 
Lige nu går al min opmærksomhed til "Solar Plexus", som jeg begyndte på for længe siden. Ryggen og nu snart forstykket er strikket. Det virker jo som om det gode vejr er lige om hjørnet. De tre ufærdige projekter mangler ikke meget hver i sær - og tankerne kan nu begynde at kredse om nye.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar