Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

søndag den 19. maj 2013

Liv i pinsen...

Det er så dejligt med egen tid. Løsrevne fridage hist og pist. Det dur. Heldigvis er vejret også godt med. Rundt om i bybilledet ser man hvide arme og vinterben blive luftet.

Fredag kom yngste datter hjem fra København og blev til lørdag. Lørdag formiddag blev samtlige af byens genbrugsbutikker kigget igennem, hvilket da også resulterede i et par "nye" kjoler.

Dagen i dag er startet godt med løbeskolens program, som nu er 25 min. løb sammenlagt.
 
 
Så pulsen har været oppe i dag. Resten af dagen skal nydes i haven med strik. På pindene er nu Isagers "Sukkertrøje", som er en lun cardigan strikket i en tråd Højlandsuld og en tråd Alpaca.

 
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar