Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

mandag den 13. maj 2013

Lockout-trøjen færdig...

Lockouten er slut for længe siden, og det er den raglantrøje, som jeg kalder lockout trøjen nu endelig også.

Den blev påbegyndt til den lange bustur fra det midtjyske til København, hvor vi skulle demonstrere vores utilfredshed med KL.

Siden er der strikket på den, når der skulle ses tv eller som medpassager på bilture.

I mellemtiden har jeg jo også haft gang i Solar Plexus, som røg af pindene i sidste uge. Den fandt jeg endelig knapper til, som blev syet i i går. Ja, så var der også lige syrentrøjen - men den var så lille.


Nu er der så kun Stumpen tilbage, men den mangler kun et ærme :)

Lock out


Lockout-trøjen er enkel. Strikket oppefra og ned og prøvet undervejs. Garnet fandt jeg i mine gemmer. Det er mindst 20 år gammelt. Den står i ca. 80 kr. :) Prisen var dengang - 10 kr og 35 øre for 50 gr.

Der er brugt knap 400 gr. 100 % bomuld og igen et kvalitetsgarn fra Filcolana.

Den var langsommelig at strikke pga. garnets forskellige tykkelse. Det gled ikke let. Men resultatet er jeg tilfreds med. Den er dejlig blød. En god sommertrøje - og noget anderledes end den model, jeg oprindeligt havde tænkt mig at strikke.


 
Jeg har 500 gr. af den mørkeblå - nogen interesserede??? Og 200 gr af den lyse, hvis man vil have striber. Det koster kun forsendelsen.  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar