Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

søndag den 12. maj 2013

Mors dag

Jeg var lige omkring Google - sikken fin illustration de har til Mors dag. Prøv at trykke på de forskellige symboler.


Jeg blev både meget glad og rørt.



 
Jeg har tre pragtfulde døtre - forskellige er de som nat og dag - og det er dejligt at være sammen med dem alle på én gang. Så bliver der hygget og grinet, gået ture mv. Desværre sker det for sjældent, nu hvor hver især har nok at se til.

Jeg nyder dog også i rigt mål at være på tomands-hånd med dem hver især. Så får vi nogle timer med nærvær. Der er tid til fordybelse, gode snakke mv. af mere personlig art.

Da jeg besøgte ældste datter i fredags havde hun jo en kuvert liggende på bordet, hvor der stod "Til mor".

Jeg sagde ingenting, men var selvfølgelig spændt. Hun lod den ligge lovlig længe, inden hun spurgte, om jeg havde set den. Spændt åbnede jeg den - og indeni denne søde hilsen.


Det er dejligt med overraskelser af den art.


Jeg begyndte at samle på troldekugler op til min 60-års dag, da jeg altid har svært ved at finde på ønsker.

Så nu har jeg allerede en del kugler fra børn og kolleger. Det veksler lidt mellem sølvkugler og glaskugler. Især sølvkuglerne har en symbolsk betydning - og altså også den jeg om få dage modtager med posten. Den skal være så velkommen i mit armbånd. Tak kære piger


 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar