Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

lørdag den 22. juni 2013

Intet er så skidt...

...at det ikke er godt for noget.

Jeg måtte jo trevle ærmet op i går eftermiddags, hvilket jeg selvfølgelig var temmelig træt af. Men jeg går efter det bedste resultat, så ingen kære mor.

Jeg satte mig i udestuen og nød synet og duften af en dejlig buket, som jeg fik fredag aften, hvor vi havde venner med på gåtur og efterfølgende grill.



Ærmestrikning er for mig en langsom affære. Jeg hader de små rundpinde, hvor der ikke er meget at holde ved. Min lillefinger på højre hånd bliver så øm af at holde fat. Jeg overvejede strømpepinde, men så fandt jeg denne geniale metode på
Youtube





Her strikker jeg med to rundpinde. Som man kan ane, er der mere at holde ved, end på den pind, der ligger til venstre for rækketælleren, som også er et godt redskab.

Efter lidt øvelse gik det noget hurtigere end mit sædvanlige rundstrikning.
Så inden jeg gik til køjs i aftes, var der et nyt ærme med indtagninger, der nu passer perfekt.

Cardiganen sidder tæt til, men den er fin med en ærmeløs top inden under.




Her søndag morgen er der udsigt til en regnvejrsdag - så mon ikke det sidste
ærme kommer til i løbet af dagen.

God søndag

1 kommentar:

  1. Sikke en smuk bukket du kan nyde :-) Peasy ser fin ud, glæder mig til at se mere af den.
    God søndag

    SvarSlet