Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

mandag den 17. juni 2013

Mine strikkesteder....

Her om sommeren er jeg begyndt at gå på udkig efter gode strikkesteder i vores have. Nogle gange er det rart lige at få lidt sol, men hurtigt får jeg lyst til skygge.

I lørdags, hvor det regnede helt vildt, var det utroligt dejligt at sidde inde i udestuen og høre regnen tromme på taget.


 
Men endnu skønnere er det, når man kan sidde med tæerne i græsset og lytte til fuglene under den blå himmel. Sådan en dag er det i dag, hvor jeg lige har et par timer, inden jeg skal til møde.

 
Her bliver det hurtigt for varmt at sidde -  et kvarter i solen, så er det nok

Så er det meget mere behageligt nederst i haven - en times tid med podcast "Mads og Monopolet", så går det.



Et kig i kurven - Peasyen vokser - nu er der kun tilbage at strikke rundt og rundt


1 kommentar:

  1. Dejligt med gode strikkesteder - Peasy ser fin ud.

    SvarSlet