Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

onsdag den 5. juni 2013

Morgenstemning på en fridag....

5. juni 1849 fik vi vores grundlov. Det er da værd at fejre med en fridag. Da jeg var meget ung betød det udflugt med madkurv og en del drikkevarer i det grønne.

I morges vågnede jeg 5.47 ved at manden puslede forsigtigt rundt. Så kunne jeg ikke sove mere. Vi besluttede at tage på en lille morgenudflugt i det grønne. Det er dejligt at stå ekstra tidligt op på en fridag - jo længere bliver den jo.

Stilheden - fuglefløjt - harehop - solen - den friske luft - alt sammen så livgivende.

 

Vi gik en tur omkring Ruskjærholm, som er vores rehabiliteringssted i mere end én forstand.

Et par blomsterdekoratører havde været på spil i skoven og lavet lidt kreative indslag, som så kan studeres, når de kræftramte og deres pårørende går deres ugentlige gåture her.


 
 
 
 
Desværre løb kameraet tør for strøm - så jeg fik ikke alt med.


Selv om man har fri er man jo stadig lærer, så jeg fandt også lige lidt til botanisering i undervisningen i morgen. Bøg og eg skal man da kende - ikke?




En dejlig buket syrener, der kan sprede duft i udestuen, mens jeg monterer sukkertrøjen, måtte også med hjem. Men inden da vil jeg lige nyde en kop kaffe på gårdhavens terrasse. Sikken en skøn morgen. Og klokken er stadig tidlig.


 
Håber også din dag bliver god og lang

1 kommentar:

  1. Fine billeder :) ja dagen startede dejligt og heldigvis forsatte det :)

    SvarSlet