Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

tirsdag den 1. oktober 2013

I det sunde hjørne....

Tidligt fri - det giver energi til andre ting. Jeg tog cyklen og kørte i Føtex efter forskellige nødder og frø. Et nyt nøddebrød skulle bages, da den sidste skive blev fortæret til frokost.
Efter brødet er bagt og afkølet skærer jeg det i skiver og fryser det. Så er det nemt at tage et enkelt stykke med på arbejde. Det mætter godt, men er også rig på kalorier.
Jeg fandt en opskrift, som var tilsat reven gulerod og squash. Den står nu i min ovn og dufter godt.




Nu hvor jeg var i gang med ovnen, fik jeg lyst til at prøve blomkålspizzaen fra LCHF - findes også på Madbandittens blog.
Den er jeg meget spændt på at smage lige om lidt.
Her bunden klar til bagning.







Og her med fyld - i dag tomatsauce, skinkestrimler og reven ost.
Ind imellem luftes strikkepindene.
Nu skal der snart deles til ærmer og krop 😍



God tirsdag aften til jer - Bon appetit

BlogPress from my iPad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar