lørdag den 16. november 2013

I dag har jeg taget mig sammen....

Det er lørdag. Klokken nærmer sig 15 - og jeg har ikke rørt mine strikkepindene endnu. Det er usædvanligt på en fridag.

I misbrugsmiljøer ses gerne gennem fingrene med nullermænd, lidt støv osv. Men i dag blev det alligevel for meget for den garnafhængige. Det nyindkøbte garn fra igår er blevet beundret, snust til og sat på plads, hvor det ikke samler støv.

Og så har jeg solgt mit hidtil største cone på 1250 gr uld på nettet i dag - så lidt garnpusher har jeg ageret. Hvorfor nu det? Det blev i sin tid købt ud fra en begærlighed. Sikken et fix til billige penge. Men det passer ikke ind - for voldsomt - og der kom ikke rigtig nogle drømme med det, som jeg kunne tænke mig at føre ud i livet. Så må det jo videre til en anden, der forhåbentlig kan finde anvendelse for det.

Helt ærligt så gjorde det også lidt for min samvittighed med alt det garn, jeg efterhånden har bragt til huse.

Så dagen er gået med at gøre huset fri for nullermænd, der er sat dej til langtidshævning og handlet ind til weekenden. Så nu er kaffen sat over og lige om lidt kaster jeg mig over strikketøjet.

Jeg fik ryddet op i min syæske også - eller nærmere flyttet ind i min nye, som jeg fik af Smilla i fødselsdagsgave. I bunden af min gamle syæske fandt jeg dette brev. Et brev som jeg fandt i min mors gemmer efter hendes død i 1997.

Brevet er fra min mormor til min mor. Min mor havde fødselsdag 24. December. Det er fra 1978 og min mormor skriver selvfølgelig tillykke og inviterer hende i øvrigt til at komme og holde juleaften. Fødselsdagshilsenen indeholdt disse to tier - fine og glatte. Det var dengang man kunne få fine, nye ubrugte sedler i banken.

Min mor har ikke nænnet at bruge dem eller også har hun glemt dem. Det sidste tror jeg dog ikke.

Det satte dejlige minder i gang, for også jeg har fra min mormor modtaget mange tier - dog kun en ad gangen - til fødselsdage pakket ind i sølvpapir.

Så er kaffen klar og strikkepindene kalder

God lørdag

 

 

 

 

1 kommentar:

  1. Det var dengang man ventede spændt på posten.... Og somme tider var der 2 eller 5 kr pakket i sølvpapir vedlagt brevene fra Mormor.... Jeg var rig!
    I dag afventer man et pling-pling og så er der mail. Hurtigt . Nemt.
    Men ikke samme forventning og følelsen af at der har siddet en og skrevet et brev i hånden, mens tankerne om indhold blev til smukke personlige hilsner.
    Nå.. vi kan ikke skrue tiden tilbage.. bare mindes.
    PS sikke en skøn søndag du fik ud af de lyse timer!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.