Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

søndag den 27. januar 2013

TV - søndag

Pindene gløder, mens der varmes op til finalekampen. Bagstykket er strikket og forstykket vokser støt. TV har kørt det meste af eftermiddagen. Det bliver spændende, om Danmarks håndboldherrer tager guldmedaljen. Jeg krydser i hvertfald strikkepindene.


fredag den 25. januar 2013

Weekendhygge...

Dejligt når huset lige er gjort rent. Så er der egen tid tilbage.

Udenfor er det hundekoldt, men indenfor knitrer det i brændeovnen. I dag indviede jeg min hjemmestrikkede sjælevarmer. Den er lun og rar at have på.
I aften hentes maden udefra, så der er god tid til strik foran brændeovnen.
Tid til at putte gode tanker ind mellem maskerne til hende, som skal have trøjen.
Det er behageligt at strikke på træpinde nr. 7, så det vokser hurtigt.
Det kan jeg godt lide. Farven er rigtig flot.

Det er godt at sidde her og tænke gode tanker.

torsdag den 24. januar 2013

Sjælevarmeren ....

Sjælevarmeren er nu færdig. Jeg er glad for resultatet. Samtidig blev jeg også færdig med at lytte til "De glemte piger" af Sara Blædel. En grusom historie.

Nu glæder jeg mig til at komme i gang med næste projekt.

Lydbogen er downloadet. Denne gang har jeg valgt endnu en af Camilla Läckberg - nemlig "Prædikanten".

Garnet er en anden end den opskriften foreskriver, så jeg må hellere lave en strikkeprøve. Garnet jeg har valgt er en lækker blød kvalitet - Soft Alpakka fra Sandnes. Farven snyder på billedet. Jeg har valgt en dybgrøn. Den er tiltænkt yngstedatteren, der  har fødselsdag i februar og som netop har overstået en eksamen med et fint resultat.






onsdag den 23. januar 2013

At være under oplæring...


Køleskabs-magnet

Det at være mor til børn, der er flyttet hjemmefra er nu også noget, der skal læres. Denne søde magnet sidder på mit køleskab. En gave fra min mellemste datter. Den kigger jeg tit på og reflekterer over.

Jeg bliver aldrig en engel - jeg er et menneske med fejl og mangler - men jeg har altid gerne villet være en god mor. Måske forventer ens børn, at man skal være deres skytsengel - især når de er små. Men man håber jo på, at når de selv bliver voksne, så ser de, at "mor" også har sine fejl og mangler. At hun er et menneske på godt og ondt. Men det er lettere sagt end gjort. Illusionen om, at mor bør være som en engel, er rar at have.

Hvor ofte skal jeg ringe, for at høre hvordan det går? Så de ved, at jeg er der og tænker på dem hver dag? Hvad kan jeg sige og ikke sige? Hvad kan jeg spørge om, uden det kommer til at lyde som utidig indblanding. Hvilke erfaringer skal jeg videregive - hvilke skal de selv erfare?

Ubetinget kærlighed tror jeg på fra forældre til børn, men ikke den anden vej - jeg tror børn har langt sværere ved at tilgive forældres "fejltrin" eller mangler. Selv kan jeg ikke forstille mig, at mine børn kunne gøre noget, hvor jeg ikke til stadighed ville være der og støtte, hvis jeg kan.

Måske skal man blive rigtig, rigtig voksen, før man får et andet syn på sin mor. Jeg kan ikke huske helt, hvornår det vendte for mit vedkommende. Hvornår jeg begyndte at bekymre mig om, hvordan min mor havde det og begyndte at ringe jævnligt til hende. Hvornår jeg begyndte at tænke, at nu måtte jeg også hellere aflægge hende et besøg eller høre, om der var noget, jeg kunne gøre eller glæde hende med. Hvornår jeg fik øjnene op for, at også hun havde gjort det bedste, hun kunne. Hvornår det gik op for mig, at hun bekymrede sig om mig og holdt af mig. I mange år troede jeg det ikke. Følte mig afvist og ærgelig over, at hun ikke var en bedre mor. Men heldigvis nåede jeg at ændre syn, før hun døde. Fandt små tegn på, hvordan hun på sin måde, havde vist mig sin kærlighed op gennem min barndom.

Man bliver aldrig for gammel til at savne sin mor eller den mor, man gerne ville have haft. Illusionen om, at mor skulle have været en engel på jord giver en masse frustrationer. Jeg tror, min mor er en engel og hun sidder i himlen og værner om mig og mine, kattene og de små fugle.

Måske bliver jeg en engel, når jeg dør. Det håber jeg ;0)

Indtil da vil  jeg fortsat være under oplæring, og til det har jeg tre fantastiske døtre.



tirsdag den 22. januar 2013

Nabohjælp

Januarmorgen. Tidlig. Mørk og kold. Udenfor høres en lille standhaftig motorlarm. Gardinet trækkes fra. Glad bliver jeg, da jeg ser naboen rydde fortov. Ikke blot hos ham selv - men hos alle 12 husstande. Fra den ene ende af gaden til den anden. Udenfor vores garage kørte han et par ekstra gange. Det er da overskud. Dejligt at kunne gå på arbejde af et sneryddet fortov.


januarmorgen


 
Jeg fik købt garn i går til mit næste
projekt. Den glæder jeg mig til, da det er på pind nr. 7.
Til gengæld var det rigtig øv-dag med "Siri". Flere timers strik måtte trevles op. Jeg skulle lave et T - men ak - havde under den spændende håndboldkamp lukket forkert af, så det blev til et Z :(

Nu er jeg spændt på, om jeg får den gjort færdig - eller jeg af bare utålmodighed, kaster mig over det nye projekt, som jeg fandt i Familiejournal. Den skal strikkes i en lækker, blød garn - mørkegrøn.




mandag den 21. januar 2013

Tankerne kredser....

Januar - strik 1

I går gik årets første strikkeprojekt til min ældste datter, som snart har fødselsdag. Hun var heldigvis glad for farven og beholdt den på resten af dagen. Dejlig varm. Den er strikket i fritidsgarn fra Sandness og meget enkel. En ny lille detalje for mig, var snoningen i raglanærmet.

Jeg er næsten færdig med det næste januarstrik. Det er "Siri" fra Lene Samsøes bog. Nemt og enkelt strik, når man også gerne vil se herrehåndbold. Nu kredser tankerne om næste projekt. Hvad skal det være? Jeg kigger rundt i bloggene og lader mig inspirere. I aften skal jeg til møde i Holstebro, hvor der findes en garnbutik "Ret og Vrang". Den vil jeg måske aflægge et besøg forinden. Den ser spændende ud her på nettet.

Siri - januar-strik2








fredag den 18. januar 2013

Lørdag morgen

Det er det bedste. En modsætning til hverdagen. En nydelse efter elavationssengens indførelse. Jeg vågner stort set samme tid som på arbejdsdage. Forskellen er blot at den første time eller to nemt tilbringes med kaffe på sengen, iPad - wordfeud og bloglæsning, strikketøj eller en god bog. Jeg kan sidde længe og tage tilløb til at stå op sådan en kold vintermorgen. Gardinet er trukket fra, så jeg langsomt kan følge dagens komme. Sådan en lørdag er for det meste egentid. I dag er der dog en begravelse. Et fint menneske i vores omgangskreds skal følges til graven. 



torsdag den 17. januar 2013

Strik og få det bedre....

Citat fra ugens avis:
Strikkeri er ikke bare trendy - det kan også helbrede. Stress, demens og depression kan forebygges og afhjælpes med strikkepinde og broderi."

Forskere har fundet at hjerterytmen falder med 11 slag i minuttet, når man strikker, og andre undersøgelser viser, at håndarbejde ligesom yoga og meditation virker beroligende - åndedrættet slapper af, og hjernebølgerne svinger langsommere.

I mine yngre dage da pigerne var små, syede og strikkede jeg en masse til dem. I halvfjerdserne da islændersweaterer og færøtrøjer var sagen, fik jeg produceret en del af disse. Det leder tanken hen på en svunden tid, hvor det var trenden at gå til jazzbal iført islændersweater og fodformede sko. Lokalet må have lugtet af svedig og fugtig uld. Faktisk har jeg i gemmerne en gammel sweater liggende.

Men op gennem årene blev kravene til lærerjobbet større og større og strikkeriet blev nedprioriteret. Aftener gik med forberedelse, stile- og diktatretning mv. For et års tid siden fandt jeg atter strikkepindende frem og der blev  produceret sokker til børn og svigerbørn som en lille ekstra julegave.

Jeg har fået øjnene op for, hvor pragtfuld det er at sidde i egne tanker med et strikketøj, der langsomt vokser til noget, der kan blive til glæde for modtageren. At kunne afveksle tankestrømmen med en god lydbog - det er nu heller ikke værst.