søndag den 2. marts 2014

Velkommen marts.... og top down i forårshumør

Marts er så velkommen med sit lys og farver. Det er så livgivende. Energien kommer snigende.

Tid til at komme ud af sit vinterhi.


Det er ikke altid jeg fløjter samme dag, som jeg spidser munden

Men i dag - inspireret af Gitte lykkedes det at komme ud på årets første løbetur. Og det var dejligt - især her bagefter. Glorien er pudset - og nu skal det være.

Udstyret blev støvet af.  Pinligt.

Da jeg skulle indstille mit pulsur - måtte både alder og kg ændres.

Begge dele til højere tal.

Fortovene er ikke hvad de har været efter en frostvinter.
Jeg var da nær styrtet over en flisekant, der stak op.

Trods min fremskredne alder er reflekserne stadig i top, så jeg reddede mig selv fra en skrabet næse og blodige knæ.

Forår er der i luften og i mit strik. De grønne nuancer fra min "vindueskarm" forleden er nu striber i en top-down. Den hører i mere om senere.


Mon du skal ud og indsnuse foråret på sådan en søndag?

Med god samvittighed i forhold til mit tempel (kroppen) vil jeg finde forårsstriberne frem.

God søndag

2 kommentarer:

  1. Godt klaret med løbetur...
    Og så ser det bare forårsinspireret ud med din Top Down. Spændende hvad den ender som!
    Jeg er ved at lave skitser til en Domino mere! Kortere, med lige kant, smallere....
    Strikkehilsner. Anne

    SvarSlet
  2. Fedt du kom afsted, og pyh godt du ikke røg på r.. og albuer, det er ikke altid helt sikkert at komme udendørs. Men SÅ godt bagefter.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.