mandag den 28. april 2014

Bøvl med "Sommersky" ....men tæerne er fornøjede

Tæerne lever deres eget liv om vinteren i strømper og sokker, men her i weekenden blev de sluppet fri.

Nu er det tid for bare tæer og sandalvejr. Uh, de er fornøjede - fri for surhed og mørk indelukkethed.

Det har været en weekend med damefrokost med mine kolleger lørdag. God mad og hyggeligt samvær, hvor der bliver tid til at snakke om andet end arbejde.

Barnebarnet Ditlev på to overnattede her lørdag nat og stod tidligt op søndag morgen klokken fem. Så får man lejlighed til at nyde solopgangen og se Berlingske Tidende bliver lagt i postkassen af et ihærdigt avisbud.

Prisværdigt at stå så tidligt op og køre med aviser. Hver søndag morgen og alle hverdagens morgener

Ditlev kender ikke klokken, men han var godt klar over, at morgenkaffe skulle der laves.

En lille opgave til den opmærksomme læser. Kan du gætte, hvad det er, der står øverst i midten på den hvide reol? Løsningen i næste indlæg.

Søndag skulle en 75 års dag fejres, så det har været så som så med strikketøjet.

Cardiganen blev jo færdig fredag, så nyt skulle på pindene. Egentlig forventede jeg garn med posten lørdag, men det nåede ikke frem, så blev det et andet projekt end først tænkte.

"Sommersky" efter Liselotte Wellers opskrift, har jeg længe haft lyst til, men den var da lige ved at blive kylet i et hjørne.

Hvorfor?

Mønsteret skulle tilpasses eget maskeantal, så der skulle laves beregninger.

Glad gik jeg i gang, men kom så pludselig til at tænke på, at det nok også skulle passe med mønsteret set fra sidesømmene.

Det havde jeg ikke lige tænkt på i første omgang. Det betød en ommer. Et par gange. Nu tror jeg, at mønsteret er rigtigt etableret

Jeg måtte simpelthen tegne det op på papir - talt ud fra MB og frem til forstykkets kant - så der blev tappet et par strimler ternet papir sammen i forlængelse af hinanden. 108 tern.

Jeg tror, det er min rumretning eller matematiske evner, der ikke er helt udviklet :)

Uld/silke strikkes der i. Farven er hm....grå

Opskriften kan downloades gratis på garnudsalg.dk

Du ønskes en god dag med den flotte Amaryllis, som sprang ud i weekenden.

I denne uge skal der tænkes i blåt til regnbuelegen.

 

 

5 kommentarer:

  1. Det er en kurv til spillekort, måske en sangskjuler.

    SvarSlet
  2. En lille trøst til dig, du er ikke den eneste hvor sommersky driller, jeg ar netop vasket min udgave Grå sommersky.
    har dog mon på en mere p et senere tidspunkt.

    SvarSlet
  3. Det er altid ikke det letteste at ændre i en opskrift og slet ikke når der er mønster enten af farver eller huller, så skal der en mindre matematiker til. Godt at det lykkedes for dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Jeg tror det er et gammelt kyskhedsbælte. Har selv planer om sommersky, så jeg må se om mine matematiske evner rækker. Jeg skal som regel lave et eller andet om i en opskrift:)

    SvarSlet
  5. Sommersky drillede også mig. Mit mønster passer i siderne, men rammer så desværre ikke mod lanterne foran. Til sidst gad jeg ikke pille mere op. Mønsteret er som sådan fint. Men hvis jeg kaster mig over en anden Sommersky bliver det med et andet lacemønster. Glæder mig til at se din!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.