Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

lørdag den 22. november 2014

Monogam strikker

Jeg tror faktisk, at min indre tilstand afspejles i mit strik

En periode med mange forskellige projekter ad libitum, som jeg skrev, afspejlede indre uro.

Mangel på tålmodighed - utilfredshed med tingenes tilstand

Mangel på fordybelse både her og der

Jeg har nu i godt en uges tid været monogam strikker. 

Det betyder, at jeg nyder hvert øjeblik jeg strikker. Roen er genfunden. 
Alle andre projekter er gemt væk.

Så måske er det det, der passer bedst til mig

Sådan er det ihvertfald bedst lige nu. 

Måske er det hele omvendt. Måske er roen netop genfundet ved, at jeg har ladet mig opsluge 

Maestro no 3 vokser støt og roligt  - ærmerne er færdige.

Nu er det blot længden, der skal på og så den fine afslutning med retstrik og vendestrik, der matcher kraven så fint. 

Af montering er der kun at sy ærmerne sammen, da jeg har valgt at strikke fladt som resten af trøjen

Om lidt kommer børnebørnene. De bliver til i morgen. Men jeg har roen i mig til deres besøg

God weekend



3 kommentarer:

  1. Jeg tror du har ret... jeg er også ret ensporet p.t. Og det gør godt!
    Hvilket garn har du igang? Grå og blå?
    Det ser godt ud.
    PS har du ændret tekst størrelsen... ? Synes det er blevet så småt her på min ipad!

    SvarSlet
  2. Jeg bruger blå rullesten - højlandsuld og Lace alpaka fra Drops. Den bliver en god blå synes jeg. Jeg skulle ikke have ændret størrelse bevidst. Men Blogsy drillede, så jeg har skrevet fra blogger på min Ipad.

    SvarSlet
  3. Rigtig flot model - kan lige skimte den færdige model på billedet. Jeg har altid haft gang i flere stikkearbejder af gangen - hver ting til sin tid - og humør :-)

    SvarSlet