Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

tirsdag den 11. november 2014

Pulsvarmere til et godt formål

Jeg reklamerer ellers ikke på min blog, men ingen regler uden undtagelser.

I aftes fandt jeg på FB disse fine pulsvarmere, hvor indtægten for opskriften går til et godt formål.

Da jeg selv arbejder aktivt for KB - vil jeg gerne støtte op om Anette Appels fantastiske ide, som hun fik i ugen med "Knæk cancer"

Billedet er lånt hos Anette Appel

Jeg synes, at de er rigtig flotte - og den fine bort om håndleddet med den lilla tråd i, synes jeg symbolisere livstråden og håbet.

Jeg er kampagneleder for landsindsamlingen i april, og det kan godt være lidt køligt for hænderne, så nu skal jeg helt sikkert have strikket til os, der skal dele ruter ud til de mange indsamlere.

Vil du gerne støtte en god sag, kan du skrive en besked til Anette Appel, så er jeg sikker på, hun gerne sælger dig en opskrift og måske også et par pulsvarmere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar