Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

mandag den 12. januar 2015

Vægelsind..... den eller den?

Efter at have afsluttet og monteret de to små trøjer lørdag morgen, var det tid til at påbegynde de to større projekter, som jeg har stillet ældste datter i udsigt.

Så jeg slog op til "Kontrast" - men kørte hurtigt sur i det - alt for tidligt.

Udfordringen ligger i at strikke med to farver. Det har jeg gjort før fx her.



Hvorfor det så i den grad drillede ved jeg ikke - det kørte bare ikke. Jeg prøvede med en perle på fingeren for at adskille de to mønsterfarver, men det duede ikke - måske var det bare motivationen, der manglede i går til at følge udfordringen til dørs.

Kontrast

Så jeg tog fat på "Sort is" fra Annette Danielsens bog Grønland søndag morgen. Min datter har købt Isagers garn Tvinni, som opskriften er lavet til. Det er faktisk rigtig dejlig at strikke i.


Sort is påbegyndt
                          

Den starter med ærmerne. Jeg orkede ikke lige at forsøge mig med nyt - nemlig to ærmer på en pind, så rækketælleren er uvurderlig. 

Ved omgang 100 var det så blevet sengetid - der strikkes på p 3, så der skal en del omgange til 41 cm, som er ærmets mål


Dette smukke syn så jeg lige over middag ud af mit køkkenvindue
solen forsøgte dog på at bryde gennem regn og rusk
                                         
God regn og rusk dag til dig. Må du være solen, der bryder igennem, hvor du kommer frem

3 kommentarer:

  1. Nogle gange "kører" det bare ikke! Jeg mener, det er lysten, der egentlig ikke er der, selvom man har lagt de fineste planer...
    Håber den kommer tilbage... hurtigt... for det er ellers en flot model, du har lagt op til!
    God fornøjelse med Sort is... Jeg har lyst til Indlandsis! Senere....

    SvarSlet
  2. Jeg har oplevet at garn ikke rigtig kører med noget af supersoft, som om at fibrene ikke rigtig vil fordele sig men hænger lidt sammen, hvis det er det som er problemet kunne det måske være en hjælp at vaske garnet? Ellers en rigtig flot trøje du skal strikke, jeg hepper på du kommer godt i gang

    SvarSlet