Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

tirsdag den 24. marts 2015

Fair Island ..... Afmæli

Min Frost trøje var en forløber for mit næste projekt

Da det gik godt med garnvalget og strikkefastheden har jeg fået mod på mere

Et projekt af lidt større format, hvor tilsvarende garn og strikkefasthed kan bruges

Ikke fordi jeg vil efterabe Liselotte - men fordi jeg lod mig inspirere af hendes fine cardigan

Afmæli har ligget i mine filer meget længe. Jeg fandt det gratis her engang

Afmæli betyder forresten fødselsdag på islansk

Jeg kunne godt lide den, men havde ikke modet til mønsterstrik og ej heller de mange farver på lager

Det var dengang :)

Efterhånden er udvalget blevet noget større!

Søndag morgen gik jeg på hovedet i mine uldkasser. Morgenstund har (g) uld i mund

Jeg elsker den slags dage, hvor man fra morgenen af har tid til at være kreativ med en hel dag uden forstyrrelser foran sig. 


Et helt cone højlandsuld fra garnudsalg.dk i farven sort Lakrids - købt for længe siden var i kassen

Nu må tiden være til at få brugt af den 

Af farver havde jeg en del i supersoft og højlandsuld, så farvevalget til bærestykket indkredsede sig


Min "Afmæli"skal også laves til en cardigan, da sådan en varm trøje er rar at kunne tage hurtigt af og på - elelr bare lige over skuldrene, når man sidder og arbejder.

Projektet er nu skudt i gang - lige i passende tid til en lang påskeferie, hvor jeg håber, at nå frem til 

bærestykket. Så kan jeg strikke lidt ind imellem, jeg fordeler ruter til landsindsamlingen og får styr på den. 

Et langt stykke glatstrik i sort og et par ærmer skulle gerne strikkes i løbet af ugen. 

Motivationen er udsigten til mønsteret i de flotte farver, for selve kroppen i ensfarvet glatstrik og sort er lidt kedelig. 


Jeg glæder mig til påskeferien


                         



God dag til dig  - har du forresten set min Giveaway, som udtrækkes 1. april?






4 kommentarer:

  1. Ja, sort er kedelig og kræver meget lys for at kunne se, hvad man laver... Men det er en fantastisk baggrundsfarve!
    Glæder mig til at se bærestykket. Borten fornede står fint frem.
    Jeg nyder også de dage hvor "ånden er over en" og ideerne sprudler og man nyder at sætte farver sammen.

    SvarSlet
  2. Ellen, jeg har lige printet opskriften ud på Afmæli, men jeg havde nu tænkt den strikket i Lama uld http://www.strikkebogen.dk/shop/lama-uld-111c1.html fra Strikkebogen.dk. Det har lige præcis løbelængden, og så er det blødt. Jeg glæder mig til at se din udgave, men er stadig kun på tankeplanet.

    SvarSlet
  3. nöj, det ser godt ud, glæder mig til at fölge projektet.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  4. Farvevalget ser spændende ud. Godt at det er blevet lysere i vejret, så du kan se at strikke det sorte. Det er et langt kedeligt stykke at strikke. Skønt med en lang kreativ dag - og påsken er lige om hjørnet.

    SvarSlet