mandag den 4. maj 2015

Zig Zag top af Isager .....og et lille tip!

 Så blev sommertoppen Zig Zag færdig

Opskriften er i Strik a la Carte af Marianne Isager. 

Jeg har strikket i originalgarnet Bomulin sammen med en tråd Viscolin på p 3½ 

Jeg har brugt ca 160 g af bomulinen og ca 150 g af Viscolin. 

Jeg har selvfølgelig købt 200 gram af hver, som der stod i opskriften, og selv om jeg lavede den noget længere, har jeg meget garn i overskud. 

Jeg strikkede den lille størrelse. Indtagningerne undlod jeg. 

Efter 40 p under ærmegabet undlod jeg indtagningerne på en runde, hvilket så svarede til en udtagning. Lidt bredde ned over hofterne kan være en fordel



                         

Den er strikket top-down, så den kunne prøves flere gange undervejs

Ærme- og halskanter blev strikket til sidst. Her fungerede metoden med mine opslagsmasker fra sidste indlæg - perfekt.


                         



           

Jeg vil gerne have pæne afslutninger. I lang tid har jeg døjet med at få lavet en fin afslutning, når man har lukket af og skal hæfte tråden i runden - det fandt jeg metoden til her - meget enkelt

Nu er den helt usynligt, hvor jeg sluttede :)

                  

I disse dage er det ikke vejr til Zig Zag top, men mon ikke solen er lige om hjørnet

Foråret pibler frem. Jeg har indgået en aftale med mig selv - kun strik de dage, hvor jeg også går eller løber en tur 

                        

Svanerne er målet for mine ture  4 km frem og tilbage. Nu må der da snart komme ællinger

Hjemme - lige udenfor døren, kan jeg hver dag følge solsorteungernes udvikling - det går stærkt

                          

Forårshilsen her fra



5 kommentarer:

  1. Ej hvor er den altså bare flot...og flot strikket...jeg har haft den på min to do liste længe....måske den snart skal på pindene..det er en skøn sommerbluse...en dejlig tid forude ;-)
    Tak for tippet med aflukning - jeg er helt enig med dig.

    SvarSlet
  2. Hvor er den blevet fin. Tak for tips. Jeg har også kigget på den model. Er den strikket top-down i opskriften? Jeg har ikke tjekket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja opskriften er en top-Down model. Fin model, der sidder godt

      Slet
    2. Hej
      Jeg har problemer med, at forstå opskriften til, Isager zigzag-tops
      Vil du kunne hjælpe mig?, evt., vise mig personligt hvis vi ikke bor langt fra hinanden?!?
      Jeg er vant til, at strikke, men lærer bedst ved, at få det vist.
      Venligst
      Maria

      Slet
  3. En flot model. Designet er hvirkelig gennemført.

    SvarSlet