Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

torsdag den 3. december 2015

3. decembertip: - at hæfte ender ....følg masken



Hvornår er noget et tip?

For mig er det, når jeg får vist hvordan noget kan gøres mere elegant og bedre, end det jeg plejer

På youtube finder jeg stort set alt og lærer nyt, når jeg har brug for det.

Mange af mine december-tips kender I sikkert. Jeg har ikke altid kendt dem, men det er alle tips, der med årene har gjort en forskel i mit strik.

Først vil jeg lige følge op på rilletrøjen fra i går - nogen har spurgt til kanten.


Egentlig har jeg blot gjort, som Lene Holme Samsøe skriver i sin opskrift. Hun skriver ganske vist, at kanten kan undværes, men at den giver en fin, fast afslutning.

Det er det, jeg går efter. Her syntes jeg nemlig, at knudekanten var lidt "tam" og det ser ufærdigt ud.

Efter at have strikket trøjen på p 3 - samlede jeg med p 2.5 én maske op i hver rille alleryderst ned langs forkanten - fra retsiden

Derefter sættes garnet til (ved halsen) - stadig retsiden, og mens jeg strikker maskerne ret, lukkes de samtidig af

Så enkelt er det - og giver det sidste finish, som flere altså har bemærket.

Så er der ender, der skal hæftes. Her har jeg et godt tip, som du må kende:

Jeg kalder det: Følg masken - og det foregår naturligvis på vrangsiden

Mange af mine klip er engelske - men forstyrrer det, så skru ned for lyden og brug blot øjnene.


                                       


   

Så er det tid til at afgive sin stemme om retsforbeholdet på denne regnvejsdag, hvor alt er gråt og diset udenfor. Indenfor er årstiden heldigvis til de levende lys

Glædelig 3. december

8 kommentarer:

  1. Hej Jeg er rigtig glad for de tip, du viser. Jeg er i det hele taget meget glad for at følge din blok. Har lige strikket My favorite Colorado cardigan inspireret af dine indlæg om den cardigan. Venlig hilsen Annegrete

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du får noget ud af at læse med på min blog - og ikke mindst at få det at vide :) Så tak for det.

      Slet
  2. TAK for hjælpen! Og for en rigtig inspirerende blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du kan bruge det og lader dig inspirere :)

      Slet
  3. Tak for tippet i dag - DET kendte jeg faktisk ikke. Men kan let se, at det virker.' Følg masken' kender jeg godt og bruger.
    Det er så dejligt en årstid - næsten som skabt til levende lys. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, masser af levende lys. Tak for dine hilsener på bloggen. Dem er jeg rigtig glad for :)

      Slet
  4. Det er også sådan, jeg plejer at gøre, men bliver altid i tvivl om, om det holder ordentligt. Klipper du bare resten af tråden af, når du har gjort sådan? Desuden plejer jeg, når jeg skifter til et nyt garnnøgle, at strikke den nye tråd med i en 5-10 masker. Kan jeg også bare klippe tråden der? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg hæfter et godt stykke og klipper tråden. Når jeg strikker med - strikker jeg ca 8-10 m og klipper.

      Slet