Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

torsdag den 14. januar 2016

Jeg har gang i noget stort :)

Jeg lever!

Jeg nyder hver dag at stå op og gå på mit "efterløns-arbejde"

Mit dejlige arbejdsværelse er fyldt op af  idémylder i form af papirer, tegninger, masser af garn på hylderne, der venter.

I reolen masser af gode bøger til inspiration samt nettet naturligvis i form af min Ipad

For et halvt år siden, da Rumpenissen str 3-12 år blev til - fik jeg efterspørgsel på voksenstørrelser

Det kviede jeg mig ved - kunne jeg det? Jeg strikkede et par størrelser op selv, så jeg var sikker på min opskrift

Så fik jeg lavet til S - XL i form af "Happy 2016".

Men så kommer efterspørgslen jo fra de lidt større "quinder" som én skrev :) - og helt ærlig jeg orkede ikke at strikke flere selv

I weekenden tænkte jeg - det er måske ikke umuligt at lave. "Opskrift" blev lavet.

Så mandag morgen efterlyste jeg quinder til at teste min opskrift fra overvidde 108 - 130 cm.

I løbet af to timer var opskriftens størrelser fordelt på 10 quinder - to til hver størrelse. Livrem og seler - det skal være ordentlig afprøvet.

Det er da så spændende at følge processen - jeg glæder mig helt vildt

Det er da at leve - at skabe noget andre kan bruge og få glæde af. Rigtig iværksætter-agtigt.

Kan man være stolt, glad og ydmyg på samme tid?

Jeg tror det.

Jeg er så taknemmelig over at være så priviligeret at kunne tænke tilbage på et dejligt arbejdsliv som lærer - men også det "arbejdsliv" jeg nu selv evner at sætte i stedet.

Jeg vidste ikke jeg kunne - og det var ikke planen, da jeg i sommers begyndte at lege med opskrifter til de små

En ny dør har åbnet sig, og det er så spændende, hvad hver ny dag bringer af impulser, der måske skal omsættes til kreative processer

Fordelen ved det er, at det er 100% frivilligt. Jeg skal ikke leve af det. Ingen tidsfrister.

Ingen møder, der skal holdes - jeg er bare mig, der skal blive enig med mig

Det passer mig godt :)

Respons får jeg - mange kommer med feedback - og det er godt.


             

Ind imellem forlader jeg arbejdsværelset til fordel for huslige gøremål eller sundhedsfremmende aktiviteter i form af fysisk bevægelse 

Nu er der snart håndbold, som jeg er stor fan af at se. Dette tænkes ind i mit strik - så her er gjort klar med noget, der nu bare skal køre i runder ned ad, og som kan gøres i "blinde" - næsten

Jeg havde købt garn og opskrift til "3 i 1"   Alpaka fra Drops, men havde alligevel ikke lyst. Der var noget med halsen - og da Anne trevlede sin op - tænkte jeg ok, så var min intuition ikke helt fejl 

Jeg blev inspireret til min børneopskrift "2 i 1" Happy Stripes, så købet var ikke helt forgæves




Jeg har derfor ikke nok alpakagarn til noget ensfarvet, så jeg må ud i noget med striber eller mønster

Så vidt så godt 

Ha en dejlig dag og husk at leve, mens du gør det

6 kommentarer:

  1. Pudsigt at vi lige krydser hinanden i tankerne. Jeg har startet på Happy 2016. Den er dejlig at sidde med. Garnet blev Silkwool. Tænker det bliver en let trøje/bluse en kølig sommerdag eller til foråret.
    Dejligt at du har fundet fornøjelse i efterlønsudfordringerne... Spændende med mønster til store piger. Der er noget med facon og proportioner så det bliver velsiddende. Det glæder jeg mig til at læse mere om.
    Sjovt som en "fiasko" et sted starter ideer til noget andet. Jeg har ikke fortrudt at 3i1 blev pillet op. Og dine børnetrøje er bare herlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig meget til at se din "Happy 2016" præsenteret. Ja, fiaskoer fører som regel noget godt med sig - om ikke andet så læring

      Slet
  2. Dejligt at læse dit positive indlæg! Godt gået med at designe. Vil lige tjekke 2016 ud. Jeg er "nybegynder" uden for arbejdsmarkedet, men har bestemt nydt mine første 14 dage, så hvis det fortsætter sådan, kan det kun blive godt! Og ja strik til håndbold skal der bestemt til. Hvor kan man købe dine opskrifter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler nu også jeg er nybegynder - nå men Fru Knudsen mine opskrifter kan købes på ravelry.com og på min facebook-side www.facebook.com/EllenLarsensdesigns. På Ravelry kan du søge på Happy 2016

      Slet
  3. Hej, det er første gang at jeg er forbi din blog, og jeg ser frem til at følge med fremover ��
    Også vil jeg vente spændt på at opskriften til store størrelser bliver udgivet og kommer til salg ����

    SvarSlet
  4. Jeg vil meget gerne købe din opskrift når den er klar i XXl :-)

    Hilsen Lone

    SvarSlet