Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

tirsdag den 24. maj 2016

RoseLinda - Roselils moder

Der er sket meget siden sidst:

Fødselsdage er fejret

Samvær med mine "gamle" folkeskoleveninder fra 1. - 7. kl

Næste år er det 50 år siden, vi blev konfirmeret sammen - det skal da fejres.

Vi mødes to gange om året. En tradition vi startede for et par år siden. Snakken går lystigt.

Vi er trygge i hinandens selskab.

Repræsentantskabsmøde i Kræftens Bekæmpelse på Comwell i weekenden, men størst af alt -

jeg har købt sommerhus - overtages 1. juli

Det bliver så godt ....

Lidt er det blevet til på strikkefronten

En sommertop er blevet færdig - det er en voksenudgave med Roselil mønsteret

Den fik navnet RoseLinda



Denne er str L strikket i Blackhill Cottonwoll på p 4 i fv Flødeskum - ca 170 gr

Der er kommet 8 ællinger hos svanerne, så det bliver til gåture for at holde øje med deres udvikling. 


I går var jeg på en lille udflugt til Flyndersø, hvor rakkere mv. holdt til i gamle dage 


Formiddagskaffe og senere frokost i Det Grønne - jo det er herligt at være "efterlønner"



Tiden går alt for hurtigt. Selv om jeg glad springer ud af sengen tidligt om morgenen, så er dagen jo omme i løbet af nul komma nul

Underligt - men sådan er det, når man er optaget og fordyber sig

Jeg er så tilfreds 

Må du også være det



1 kommentar:

  1. Smuk RoseLinda.
    Jamen du har så ret - tiden flyver af sted. Det er dejligt! Det handler jo heldigvis også om, at forsømte områder kan opdyrkes. Det, vi ikke har haft så megen tid til før, er nu muligt at nå.
    Sommerhus lyder dejligt. Hvor hende?

    SvarSlet