Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

torsdag den 1. december 2016

Glædelig 1. december


Her er det jo opbrudstid, og egentlig havde jeg bestemt at springe julepynteriet over i år. Men det kan man ikke bare sådan lige beslutte ;)

Da der alligevel skulle ryddes op i julekasserne, inden flytningen - ja så kom der lidt frem. En adventsdekoration fik jeg da også lavet.

Det er en mærkelig tid. På en måde er det rart at have god tid til at sortere og kassere. På den anden side er der altid noget, der skal ordnes, så jeg kan ikke rigtig sætte mig og nyde en strikkedag.

Strikketid er nu blevet aftenstrik.

Jeg går ind i december med en kæmpeforkølelse. ØV

Kalenderpakkerne til børnebørnene er på plads og afleveret - mon de snart gætter, hvem julemanden er?





Sidste år - hver eneste dag i december, var der et juleklip med et strikketip - det bliver der desværre ikke tid til i år.

Men derfor kan nissen og jeg jo godt lige ønske glædelig december til alle, der læser med her

Hygge Hejsa

Fra mit sommerparadis på en dag sidst i november

2 kommentarer:

  1. God december og held og lykke med at pakke og ryde op. Puh ha - og god bedring!! Hvor er det sødt at du har pakker til børnebørnene :-)

    SvarSlet
  2. Mine børnebørn ved at det er bedstemornissen, der kommer med kalendergaver. - og det er også dejligt. Jeg er spændt på, at følge med i dit "nye" liv med salg af jeres hus og en mindre bolig. Vores børn er også flyttet (for en del år siden) og det er snart tid til finde noget andet for os også.

    SvarSlet