Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

onsdag den 1. februar 2017

Januar er smuttet......

Inden jeg fik set mig om, er vi nu ved 1. februar

Januar er en måned, som jeg i mange, mange år har haft svært ved at komme igennem

især da jeg arbejdede - efter jeg er begyndt at strikke har det hjulpet en del

Men i år har fokus været på alt det nye, der skulle ske i mit liv

November og december 2016 smuttede i øvrigt også hurtigt

Dagene før jul blev brugt til at sortere det materielle gods, som skulle reduceres fra 200 m2 til at være på 96 m2

2. januar efter en god og hyggelig juleferie og nytårsaften med børnebørnene tog vi for alvor fat

Den nye bolig stod klar til indflytning, så det var dejligt endelig at komme i gang

Kreative løsninger skulle findes til opbevaring af ting og sager

Skabsplads er der ikke meget af - (her er rumdelere med plads til kurve en god løsning)

Her er kun 1 værelse - det har jeg givet til min bedre halvdel

I huset vi forlod havde vi hver vores værelse plus et ekstra, som jeg brugte til - så i realiteten har jeg været vant til at have 2

Her er gode råd jo dyre, når man som jeg har masser af garn på lager

Heldigvis er der en lille udestue koblet på andelsboligen - den får ikke lov at stå ubenyttet hen



Det har jeg hermed indtaget - vi skal jo kun bo her om vinteren, så her har jeg samlet mit private gods

15. januar blev nøglerne til det "gamle" hus overleveret til dets nye ejere - og en dør blev lukket

En ny dør er åbnet til en ny tilværelse på meget mindre plads

men hvor er det nemt og overskueligt

her gøres ikke rent - her holdes rent, for det tager ikke meget tid at komme over det hele

Hver ting har sin plads - for det kan ikke være andre steder

Jeg er glad

Om et par måneder flyttes i sommerhuset et halvt års tid

Vi får nogle gode skift og brud ind i de daglige rutiner ved at have to steder, tror vi

det hele er jo så nyt, men nu er drømmene realiseret for den 3. alder

Jeg tror det bliver helt godt


Godt at komme til Mossø og nyde solen stå op og gå ned

Godt at komme tilbage til vinterboligen, som har karakter af en hyggelig hule

Mon der er nogen der ved, jeg er her?

Strikkeriet har i lang tid haft 2. prioritet - faktisk i et par måneder

nu er tiden igen til rådighed - det glæder jeg mig også til
Jeg er startet småt ud - med en lille cardigan "Lærkelil" - opskrift str 0 - 24 mdr

Jeg blev lokket af et udsalgstilbud











Et dejligt garn at strikke i 



Strikkefastheden er 27 m på pind 3 - og til den mindste størrelse her er brugt 80 gram

Opskrift på ravelry eller på facebook 

Nu kan februar bare komme an

Et forsinket godt nytår til alle mine læsere, hvis I da stadig er her



7 kommentarer:

  1. Hej Ellen
    Tillykke med den overståede flytning.
    Jeg fandt din blog i slutningen af december, i forbindelse med en søgning på noget strikketeknisk. Jeg faldt for dine designs, især til børn. Jeg har lyst til at prøve nogle af dem når jeg skal i gang med noget nyt til mine to børnebørn, som bor i Ikast :)
    Jeg glæder mig til at følge med på din blog fremover.
    Venlig hilsen
    Sonja L

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil da glæde mig, hvis jeg mødte dine børnebørn i mit design ;)

      Slet
  2. Jeg er vild med banderolen: "Knit at home" ;-) Det er vist, hvad de fleste gør.
    Det bliver spændende med den nye bolig. Og måske meget godt at have et sommerhus "i baghånden", når I har været vant til godt med plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Cony - det bliver rigtig godt, tænker jeg.

      Slet
  3. Jeg ønsker jer alt godt i de nye hjem og den 3. alder. Kan godt blive en lille bitte smule misundelig på at du er kommet så fint gennem denne "rydden op" - ville ønske jeg var nået dertil :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Janne det er utrolig dejligt nu her bagefter - og man skal gøre det, mens kræfterne er der og man selv kan

      Slet
  4. Sikke en omgang oprydningsprioriteringsarbejde. Det ser ud til at alt er vel og I er klar til det nye liv på to matrikler. Så kan man trække vejret langsomt igen ;-)

    SvarSlet