Det er vist det jeg er. Jeg kan lige så godt erkende det først som sidst. Næsten al min tid går med det. Hele tiden er jeg på udkig efter det næste fix - i form af "strikketid". På arbejdet er jeg begyndt at se mit snit til lige at tage strikketøjet frem og få mit fix.
Jeg gemmer rundt i skabe, kasser, kurve mv. Det er virkelig kommet til at fylde i mit liv. Jeg er begyndt at sove mindre. Sidder til langt ud på aftenen og råhygger med strikketøjet. Sover ikke længere foran tv.
Jeg er også blevet utroværdig. Fx har jeg lige sagt til mig selv: Ikke købe mere garn - nu skal der bruges fra lager og projekter gøres færdige.
Min personlighed har også ændret sig. Jeg bliver let småirritabel, hvis jeg ikke får mit daglige fix eller bliver forstyrret, mens jeg er i gang med mit forehavende. Især hvis forstyrrelsen drejer sig om noget, der kan vente eller er ligegyldigt.
Hvad har jeg så gjort i dag. Købt for en "lille tusse"! Jamen det holder jo ikke.
Hvor skjuler jeg det, når alle smugstederne er ved at være fyldt op?
Sidst men ikke mindst har jeg skrevet til min
pusher om hjælp. På Danske Spil har man et henvisningslink til center for ludomani. Det burde han også have.
Men han lever jo af det, så der er ikke meget hjælp at hente. Næh, han nærmest står på "pinde" for at opfylde ens behov.
Hans kone er ikke spor bedre - hun har faktisk en hjemmeside, hvor hun inspirerer til forskellige former for "misbrug".
Fx. I aftes sent fik jeg behov for et nyt spændende fix. Jeg gik på nettet og bestilte. Da jeg vågnede i morges var jeg ikke helt tilfreds med ordren. Tænkte nu vil jeg skynde mig at annullere den.
Han åbner kl. 10. Jeg kunne ikke komme igennem. Ringede med minuts mellemrum den næste time, mens jeg sad og kiggede på alle de skønne tilbud. Og imellemtiden kunne jeg se på min mail, at nu var ordren allerede ekspederet og afsendt.
Hvad gjorde jeg så, da jeg fik ham i røret. Snakkede selvfølgelig med ham om fine fixerier, hvad der kunne gå godt sammen for at give den største rus af glædesfølelse, og inden jeg fik set mig om, havde jeg bestilt endnu mere.
Nu har jeg fix på lager til et stykke tid - tror jeg da, men jeg er jo ikke til at regne med.
Kun ganske få i min nærmeste kreds kender til denne blog. Det er mit sted, hvor jeg deler denne " skjulte" afhængighed sammen med andre, der har det lidt, som jeg. De er nok ikke helt så hårdt angrebet.
Jeg har Googlet det (afhængighed af garn)- men her er ikke megen hjælp at hente. Tværtimod - skriver man garn i søgefeltet, dukker fristelserne op. Og man skal da slet ikke skrive garnudsalg.dk, for det fører kun på afveje, når man er så svag som jeg.
Nu er i advaret.
"Giv mig indsigt til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
- og mod til at ændre de ting jeg kan,
- og visdom til at se forskellen."
Se disse små lækre fix, som jeg tit går og glæder mig over. Hvilken en skal jeg bestille en større dosis af, kan jeg finde på at tænke. Hvad skal det dog føre til?
Jeg har hørt, at første skridt til at gøre noget, handler om at erkende sit problem.
Dette skridt er hermed taget.
Men jeg gør nok heller ikke mere ved det. Tværtimod så beder jeg til, at jeg som ældre ikke får krogede fingre eller andet, der kan forhindre mig i at få mit daglige fix.
Jeg håber bare pensionen rækker.
p.s. Og nu er min anden ordre allerede afsendt fra min pusher. Kan I se, hvordan han "modarbejder" mig" :)