Jeg fik ikke strikket hverken "Høstjakke" fra Pickles eller Isagers Kashmir i denne omgang.
Men jeg fik strikket " Maestro" designet af Heidi Kirrmaier - købt på Ravelry. Engelsk opskrift.
Den har været let at strikke og har mange fine detaljer, som jeg nød undervejs.
Godt i gang kom jeg til at mangle alpaka, men hjælpen er hurtig i dette univers. Tak Helle.
I- cord i mange versioner fik jeg lært. Den startede med en i- cord kant. Her blev maskerne til kraven samlet op.
Opskriften var ikke vanskelig. Her er Maestros nederste kant påbegyndt. Så vendestrik kom der også styr på.
Her fik jeg dog det knock - out, jeg plejer at få. Det gik galt med tællingen i vendestrikken, hvilket resulterede i, at jeg i går måtte trevle op og begynde forfra i retstrik. :(
Når jeg skriver plejer, så tror jeg ikke, jeg kommer igennem en opskrift, uden undervejs at måtte trevle op.
I- cord aflukning og nu hænger den her - eller det vil sige - i skrivende stund ligger den i vaskemaskinen, så den jeg bliver lagt i de rigtige folder, så kraven kommer til at sidde pænt.
Men jeg kunne ikke vente med at præsentere den - her kommer de sidste facts:
Jeg har strikket på pind 3.5. Pind 4 til kant i krave og aflukning.
Jeg har fulgt opskriften.
Farven er Henna i Blackhill Højlandsuld en tråd sammen med en tråd henna alpaka fra garnudsalg.dk
Den vejer 448 gram fordelt med 264 gr uld og 184 gr alpaka
Jeg har strikket den i str M2
Det kan jeg forøvrigt godt lide ved Heidi kirrmaiers opskrifter - hun opererer med to størrelser, hvilket passer mig godt, da jeg er en mellemting mellem M og L
Nu fortryder jeg naturligvis, at jeg ikke strikkede den i en forårsgrøn, men garnet var på lager, så nu er efterårstrøjen klar!
Men måske skulle jeg strikke en i en kort version, som er indeholdt i opskriften. Det bliver så ikke en Maestro, men en i ridejakke - facon.
Egentlig burde yngste datter have en Maestro. I fredags afleverede hun sit Masterspeciale på Syddansk Universitet i Odense. Så nu er hun Cand. Public A
Det fejrede vi naturligvis med en god frokost og en gåtur langs åen i Odense bag om Zoo, hvor tigeren fik sig en middagslur udendørs
God søndag