I al rodet og rydden op, har det været dejligt lige at strikke et par pinde retstrikning
ind imellem
og ikke mindst om aftenen, hvor hænderne var ledige
Men hold da op - hvor det er stort
Jeg har strikket det i grønlige toner Højlandsuld fra garnudsalg og Supersoft fra garngaragen med bundfarven superfin alpaka i fv grøn melange fra garnudsalg.dk
Jeg er godt tilfreds og det er forsvindende lidt, der bruges af de forskellige farver.
Jeg fik bogen "Urban" af Susie Haumann af mine døtre i fødselsdagsgave i oktober
- så nu kom den til sin ret og glæde ;)
Som afslutning valgte jeg at følge opskriften og lave et par pomponer - så kunne jeg igen prøve min lille "pom-pom maker"
Lidt forpjusket pompon
men efter dampning over el-kedlen var jeg godt tilfreds -
og det er jeg også med resultatet, selvom jeg er lidt spændt på de lange ender ;) - hvordan jeg bedst kan bruge det
(bind ikke med højlandsulden omkring pomponen - det knækker - men alpacaen er god og stærk til dette)
God dag til dig, der læser med her :)
Tilføjelse
En "pom-pom maker" - er sådan en dims - i to forskellige størrelser. Nemmere end da man som barn skulle bruge to papskiver og lave hul midt i.