Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

mandag den 14. oktober 2013

Frost Flower eller spansk blonde... på hovedet

Jeg ved ikke helt, hvad den hedder. Lene Holme Samsøe kalder den Frost Flower, men der hvor jeg i første omgang lod mig inspirere var på Liselottes blog

Jeg kunne lide tunikaen - a- faconen og syntes blonden kunne være en udfordring. Det bliver ofte kedeligt at strikke rundt og rundt - her måtte man være vågen hver gang, man kom til de midterste 36 masker, som danner blonden.

Den vender på hovedet (ud fra origanalen), da jeg strikker oppe fra og ned. Det var let, da der ikke var nogen vrangpinde - og det har da også kun taget 14 dage at strikke den - endda med en poncho ind i mellem.


Den er strikket ud fra tidligere erfaringer fra bl.a Peasy, hvad angår halsudskæringen og raglanen. Jeg startede i 2. mønsterrapport, da jeg ikke kunne forlige mig med halsudskæringen, hvor det midtfor ville danne en bue opad. Måske den ville have udjævnet sig, men når man strikker top-down er det vigtigt, at starten er god.


Jeg har strikket den i den nye kamel/merino uld med en lys grå alpaca købt her.

Der er brugt ca. 300 gr af ulden og 128 gr. af alpacaen, strikket på p. 4. Den er nu vasket på 30 gr. og lagt fint ud - og mønsteret kommer nu til sin ret.

Glæder mig til at tage på efterårsferie i den.

For i dag starter min efterårsferie - fri hele ugen - og turen starter i morgen med en frokost sammen med yngstedatteren i København. Senere på dagen går turen videre til Holbæk, hvor der er dømt venindehygge et par dage. Garnbixen i Holbæk skal helt klart aflægges et besøg. Veninden gennem snart 40 år er lige rundet de 60, og hun har ønsket sig et sjal eller en sjælevarmer i efterårets farver, så det må vi ud at finde garn til. En hjemmelavet gave med masser af gode tanker om vort lange venskab, det er en gave helt i min ånd.

Efteråret  er smukt - jeg glæder mig til de næste par dage i godt selskab.

Du, der læser med her - ønskes en dejlig uge

5 kommentarer:

  1. Den er blevet virkelig smuk din Frost Flower, det er et rigtig fint mønster, og det ser godt ud, at du valgte at undgå "toppen" i halsudskæringen. Det virker også som om garnet er meget blødt og lækkert. Håber også du får en dejlig ferieuge :-)

    SvarSlet
  2. Meget smuk trøje, også en god uge til dig,

    SvarSlet
  3. Den er virkelig blevet smuk og hvor er det skønt at se, at en ide breder sig :-)

    SvarSlet