Jeg er inviteret med på bjergbestigning af Heidi Kirrmaier
"Have you ever been invited to take a hike up a mountain and wondered why you would do it, until you reach the top, and then realize it was all worth it for the view?
This design is sort of like that.
You knit what seems to be an ordinary top down pattern with a couple of extra increases and decreases, and some garter stitch details along the way, all the while quite possibly wondering what you are doing them for.
But once you bind off and try it on, you see the effect that those extra little steps have had.
The result is a simple and flattering pullover; one which has details that give you pause
when you look in the mirror and make you appreciate the view!"
Og det er en spændende tur, ind til videre.
Det har krævet koncentration undervejs
Det er vigtigt at få øje på alle de små "usædvanlige" ting, der skal gøres undervejs.
Men Heidi Kirrmaier er en god bjergfører. Jeg føler mig på ingen måde fortabt.
Tværtimod. Jeg føler mig taget ved hånden trin for trin
I sandhed en god vejviser - jeg har ikke brug for nogen parleur
Målet der skal nås er mit valg
Den er designet som en oversize - så derfor valgte jeg at strikke en str. mindre, end jeg plejer
Nu er den lige prøvet - og den passer perfekt.
Så der er ingen grund til ikke bare at forsætte turen op af bjerget.
Og jeg må da indrømme, at jeg glæde mig til den "pause" :) - når jeg kan kigge mig i spejlet
efter endt tur.
Nogle spurgte til garnsammensætningen. Jeg havde købt garn til A Cardigan af Ruth Sørensen.
Til den skulle bruges en sammensætning af højlandsuld og cottonwool. Da strikkefastheden på de to trøjer er ens, og jeg valgte at lade mig friste af bjergbestigningen - så var det det garn, der var nok af på lageret
I øvrigt har jeg strikket nogle af mine Uldvarmere i den kombination - og jeg synes det er lækkert sammen - blødt og tæt
Blødere end når jeg tidligere har brugt to højlandstråde sammen - men det udligner sig vist i vask
Kombinationen kan anbefales - men man kan jo lave sig en STRIKKEPRØVE
I eftermiddag var jeg ude i den friske luft - det går fremad med virusangrebet.
Det bedste er, at nattesøvnen stille og roligt får flere timer, så hosteriet er henlagt til dagstimerne
Men min form for bjergbestigning giver heldigvis ikke åndenød
God onsdag