Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

lørdag den 22. marts 2014

Så er forårsjakken færdig " Maestro" i den korte udgave

Så fik jeg også en forårsudgave af Maestro - endog i en luksusudgave, når det kommer til valg af garn.
Læsere på bloggen husker måske min efterårsudgave
Det er skønt når man finder en god opskrift - som man har lyst til at strikke igen.
Undervejs har jeg virkelig siddet og nydt processen, hvor jeg har tænkt, hvor imponerende det er, at i dette tilfælde Heidi Kirrmaier, har siddet og lavet et design.
Så kan jeg ved hjælp af garn og et par pinde lave et projekt stort set magen til.
Efter fjorten dages nydelse med denne dejlige proces blev den så færdig i går aftes. Jeg strikkede en lille væskeprøve, da det er første gang jeg strikker med dette fantastisk, lækre bløde garn.
Prøven kom ud i samme mål og stand. Så sent i aftes var det cardiganens tur til en uldvask i maskinen. Heldigvis har jeg en ny vaskemaskine, der kan det der.
Strikketøjet bliver lige det pænere efterfølgende, når det har fået lov at ligge fladt og udglattet til det er tørt.
Det er som om de skæve masker og andre ujævnheder ryddes af vejen. Glatstrikningen bliver fin jævn og her falder kraven også bedre efter vask.
Det lækre, bløde eksklusive alpacagarn hedder Mirasol og er købt hos Strikaf.dk
Det er så stærkt, at der skal kræfter til for at rive det over.
Farven er lime og der er brugt 486 gram
Garnet lod sig let splejse, så der var ingen ender at hæfte.
Den er strikket på pind 3.5. Størrelsen hedder M2 - og denne gang valgte jeg den korte version
Lidt billeder med indhold og fra forskellige vinkler:

Og uden så kan du selv tænke dig indhold i
Den strikkes top down, dejlig så den kan prøves undervejs. Meget lidt monteringsarbejde!
Strikkefastheden passede perfekt, da løbelængden på opskriftens garn og mit alpaca stort set var ens.
Nu er jakken klar til påske og påskeblomsterne klar.
Og til efteråret har jeg den så i en længere udgave

Jeg er glad og tilfreds med, at jeg undte mig selv modellen i en noget dyrere garn, end jeg plejer at strikke i.
Eksklusivt garn og forkælelse må der til ind imellem på alt det, jeg sparer, når jeg køber billigt, ikke?
God weekend

8 kommentarer:

  1. Hvor er den blevet flot, super flot farve du har valgt.
    Fortsat god weekend, Ellen :-)

    SvarSlet
  2. Utrolig lækkert design - og rigtig flotte farver du har valgt til dem begge!!

    SvarSlet
  3. Den grønne er et HIT! Den er jeg forelsket i!!!!!
    Sikke en nydelse at tage sådan en luksus model i brug.
    Glade strikkehilsner. Anne

    SvarSlet
  4. De er utrolig flotte begge to, hvilken en er du mest glad for, den korte eller den lange, tænker ikke på garnet men facon

    SvarSlet
  5. åh, hvor er den blevet fin! til lykke med dem begge, synes modellen er utrolig klædelig og klassisk, og dine farvevalg er helt i top.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  6. Den er bare blevet super flot. Den sidder perfekt på dig, så den er kommet på min to-do liste, som jo slet ikke er sååå lang.
    Jeg synes også din vinter udgave er smuk også i den farver du har valgt.

    God søndag til dig.

    Kh. LIs

    SvarSlet
  7. De er begge meget smukke, men jeg er overrasket over længden på den kort, da den jo ikke er ultra kort. Den kommer bestemt på min liste sammen med alt det andet, jeg gerne vil nå at lave.

    Jeg tror dog, du skal kigge på dit garnforbrug på Ravelry igen - 486 nøgler er ret meget garn :-) at bruge til en jakke.

    mange hilsner Susanne K, Middelfart

    SvarSlet
  8. Det ligner et par favoritter :)

    SvarSlet