Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

søndag den 8. november 2015

Farvel til et langt arbejdsliv - velkommen til et "nyt" kapitel

Nu skulle man jo tro, at jeg fik ekstra meget tid til at blogge - men den første uge er fløjet afsted

Efterløn pr. 1. nov 2015 er en realitet

Jeg havde en rigtig dejlig afskedsreception sidste fredag

Dejlige gæster, god menu, taler, blomster, gaver og alt, hvad den kunne trække.

Bedre farvel til 36 års lærerliv kunne jeg ikke ønske mig.



Mit team skulle selvfølgelig forsøge at være sjov på min bekostning. Faktisk fik jeg en symbolsk ting, som jeg blev meget glad for- mere end de måske lige tror.

                                                           Jeg fik denne "Stenbetragter"

"Udfordringer er trin på vejen eller sten. Det afhænger af hvordan du betragter dem."

I vores interne Intra - mailsystem på skolen, har jeg haft en fast signatur som hilsen, som du kan læse her under billedet. 

Nu står den i vindueskarmen på mit strikkeværelse og har nu sin egen "historie"

I min tale sluttede jeg af med at give stafetten videre i form af pulsvarmere. 

Der var lagt symbolik i farver og mønster til de personer, der skulle overtage dem. 

Opskrift kan findes på familiejournalens hjemmeside



Et langt og godt lærerliv er slut. Jeg har fået tilpas med udfordringer. 

Alle har de været trin på vejen til min personlige udvikling. 

Jeg er taknemmelig for at kunne slutte frisk og energisk og i den grad bare være klar til at gå på efterløn. 

Jeg har ikke helt vænnet mig til friheden endnu - at den er kommet for at blive. Jeg er jo vant til, at man er syg, når man ikke går på arbejde, hvis det da ikke er fordi, man har ferie. 

Underligt at kunne gå frit i butikker eller løbe en tur midt formiddag, mens livet på skolen bare er i fuld gang uden mig. 

Søndagsuroen er i kroppen endnu, selvom hovedet siger: "Du kan godt slappe af - du skal ikke være klar til en arbejdsuge."

Kender du det?


Symbolsk må dette billede godt være begyndelsen på det nye kapitel i mit livs efterår

God søndag til dig der læser med





6 kommentarer:

  1. JA, den søndagsuro led jeg af længe.
    Og jeg drømte om arbejde længe. Begge dele gik på nogle måneder.
    Nu, 1½ år efter nøjes jeg med at NYDE min nye tilværelse som daglig dagdriver under egen kommando.
    Du kan glæde dig, det er skøøøøøønt!!!!

    SvarSlet
  2. Tillykke med din nye tilværelse. Det er så skønt at man selv kan bestemme farten. Vi glæder os til mange nye opskrifter.

    SvarSlet
  3. Det må være underligt.. altså at vænne sig til at nyde at man også har fri om mandagen. Om en 4-6 år er det min tur. Og jeg tror, at jeg glæder mig. Og som Annelise siger - så kommer der vel nogle flere opskrifter fremover :-)

    SvarSlet
  4. Jo tak, jeg kender fornemmelsen. Der går et stykke tid før man vænner sig til en ny tilværelse. Og mærkeligt at "de" klarer sig uden. Men livet er fuld af muligheder, så det gælder bare om at udnytte dem.
    God vind.

    SvarSlet
  5. Velkommen på den anden side af arbejdslivet. Til nye muligheder med egen arbejdsleder!
    Dejligt, at du blev sendt af sted med maner. Det er godt at tænke tilbage på.
    Og en Stenbetragter er unika at have stående. Meget talende sten!

    SvarSlet
  6. Nej - ingen søndagsuro her. Men jeg sluttede også på en helt anden måde.
    Sikke en dejlig afskedsreception du fik - med søde kolleger, der fanger et udtryk og omsætter det til en sød stenbetragter.
    Til lykke med din nye status - jeg er sikker på, du hurtigt vil vænne dig til at komme have gang i strikkepindende i længere tid hver dag.

    SvarSlet