Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

fredag den 11. september 2015

Jeg må lige have luft....


Jeg har faktisk aldrig strikket andet end strømper i strømpegarn. Men da jeg i sommerferien i al hast skulle med toget til København, greb jeg en opskrift, pinde nr 3 og garn, der ikke var på cone

Mayflower 1. Class - ganske vist kun 75 % uld og 25 % polyamid (nylon). Det sidste naturligvis for, at det skal være slidstærkt til strømper.

Jeg købte det i sin tid, fordi det var blødt, og jeg kunne lide farven. Måske gav jeg på tilbud 15 kr pr nøgle. Jeg brugte godt og vel to. Det er str 1/2 år. Efter vask er den endnu blødere.

I en strikkegruppe på Facebook, hvor rilletrøjen var lagt op til inspiration, var der en, der spurgte, om jeg ville sælge. Ok, tænkte jeg 150 kr + porto. Da hun hørte, at det var strømpegarn, var hun ikke interesseret, da hun havde fået at vide, at man skal holde sig langt væk fra strømpegarn.

Hm... hvorfor nu det?

Jeg tænker fødder, skal da have det behageligt - strømper sidder direkte på huden. Slidstyrken gør vel egentlig, at den holder sig pæn, så den kan gå i arv. Ja, jeg kender ikke svaret, hvorfor man skal holde sig langt væk fra strømpegarn - og det vidste hun heller ikke - bare noget, hun havde hørt.

Fair nok.

Men er der noget om snakken?

Det jeg så lige skal have luft for, var, at jeg så efterfølgende blev spurgt, om jeg var interesseret i at strikke en rilletrøje i str 2 mdr i "rigtig" garn til 100 kr. incl. forsendelse.

Ikke fair nok!

Jeg svarede blot, at jeg havde sjovere ting at tage mig til. I øvrigt strikker jeg ikke på bestilling.

Jeg strikker meget og gerne efter andres skønne opskrifter - lige det, der falder mig ind - om nogen så vil købe det eller have det  - må vise sig.

Lige nu er jeg optaget af selv at kreere opskrifter, hvilket også er sjovt - det giver et lille tilskud til nyt garn. Der laves mange teststrik, så lageret af dejligt strik vokser.

Der er mange velgørende formål, der kan få, når lageret bliver for stort. I Kræftens Bekæmpelse har vi hvert år julemarked med tombola - så hellere give det væk, end at få undervurderet sit håndarbejde.

Jeg strikker nok ikke i strømpegarn igen - andet end til strømper - men hvad tænker du?

Mit favoritgarn til børn for tiden er: Blackhill Cottonwool.


Sådan er der så meget - nu fik jeg pustet ud.

God weekend

14 kommentarer:

  1. Jeg strikker rigtig meget baby- og børnetøj med strømpegarn, Da det kan holde sig pænt og kan holde til vaskemaskine og tørretumbler. Og disse ting strikker jeg på bestilling. Jeg synes at strømpegarn idag, er meget lækkert. Jeg har også strikket voksen modeller i strømpegarn. Så jeg vil sige at det er en garn-snob der har udtalt sig. Hvis en sådan findes :-)

    SvarSlet
  2. hmm, jeg forstår ikke hvad der tales om. jeg strikker meget börnetöj, og ofte i strömpegarn. alt til börnebörnene laves i strömpegarn, da min datter synes godt om at det kan tåle vaskemaskinen og törrer hurtigt, i sit travle hverdagsliv med job og små börn har hun ikke tid til at stå og håndvaske börnenes töj.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Jeg strikker ofte i strømpegarn, både til børn og til mig selv, og gør det gerne, det er slidstærkt, fine farver, uldens kvaliteter og rart at arbejde med.

    SvarSlet
  4. Mayflowers strømpegarn er rigtig dejligt, både at strikke med og at bruge.
    Jeg har også anvendt det til børnetøj.

    SvarSlet
  5. Jeg kan ikke lide at strikke strømper og jeg har ingen små at strikke til... så jeg har ingen nyere erfaringer med strømpegarn. Kun en ide om, at det ikke var rart at arbejde med... for mange år siden... Og der er jo sket meget på garnfronten!
    Jeg kan godt forstå, at børnefamilier gerne vil have hverdagstøj, der kan klare mosten med maskine og tumbler...
    Er der ikke 80% uld i det meste strømpegarn? Det må da give dejlige varme trøjer...
    Jeg har læst og hørt! ... om strømpegarn og superwash og uha nogle kemiske ting og pyh fy.. Næh, man skal strikke med ren uld... Jamen ulden er farvet og det er vel også en kemisk proces i de mængder???
    Jeg vælger mit garn, efter hvordan jeg synes det vil fungere til det projekt, jeg vil igang med (og indtil videre er det så kun garn fra lageret!)
    Og så vil jeg også hellere give væk og have haft strikkefornøjelsen, end strikke på bestilling til nogen der ikke værd(i)sætter arbejdet.

    SvarSlet
  6. Jeg har strikket en mariusgenser i Sandnes alpakka strømpegarn til min datter (str XS), og det var meget vellykket. Til barnetøj og annet tøj som forventes brukt mye må det da være fint med slitesterkt garn.
    LillePernille

    SvarSlet
  7. pt er mit ynglingsgarn også blackhills cottonwool, det er bare så lækkert. Men jeg har også strikket rigtig meget i div. strømpegarner, både til babyer, børn og mig selv. Er faktisk også lige blevet færdig med en sweaters til min mand i dobbelt strømpegarn, den er bare blevet så dejlig varm. Og fordelen med strik i strømpegarn er jo at det kan vaskes sammen med alt andet alm. vasketøj på 40 grader, og at det er slidstærkt.

    SvarSlet
  8. Jeg strikker mest sokker af strømpegarn, men har da også lavet andre ting, bl.a. mange tørklæder - dem har jeg aldrig fået klager over. Da mine børn var små, var tøjvask i hånden ikke en mulighed, og der er strømpegarn jo nemt at omgås. Prisforslaget må skyldes uvidenhed eller simpel uartighed.....

    SvarSlet
  9. Har strikket flere ting til mine børn i "strømpgarn" fordi det kan let vaskes i maskine og holder til lege. Og sjovt som vi kalder noget garn strømpgarn, for vi kalder da ikke andet for trøje garn. Kunne forstå det om det var 100 procent akryl. Hummm nej jeg forstå det heller ikke. Men det er ok at have den holdning. Jeg har det som dig. Strikker for sjov og ikke for bestilling. Ellers modstået man lysten.

    SvarSlet
  10. jeg strikker så at sige alt børnetøj i strømpegarn, det holder. det kan vaskes og tørre tumbles. Det er rart at have på. Tror det er en der ikke strikker der ville købe... Og ja ville også hellere give det væk end sælge til en pris der nedvurdere mit arbejde

    SvarSlet
  11. Jeg strikker mange ting i strømpegarn. Jeg har det svært med uld. Det meste kradser i mine hænder når jeg strikker.

    SvarSlet
  12. Strømpegarn er rigtig lækkert til meget andet end strømper. Jeg brugte strømpegarn til bundfarve til Dreambird tørklædet. Som du selv skriver, så er det blødt og det holder faconen rigtig godt. Og der ER masser af uld i det. Og det kan tåle maskinvask, hvad der kan være en fordel for travle småbørnsfamilier. Jeg ved, at når jeg engang får børnebørn, så skal alt strikkes i strømpegarn, for mine børn kan slet ikke have uld på. De synes alle tre, at det kradser. Ellers skal det være det blødeste blødeste babygarn - og så vil de garanteret ødelægge det i vaskemaskinen. Det vil JEG ikke sætte pris på.
    Ærgerligt med de kommentrer, du har fået. Især den om prisen.

    SvarSlet
  13. Jeg forstår godt din harme. Det er ikke sjovt at få sit arbejde undervurderet på den måde. Nogle skriver at vedkommende sikkert ikke selv strikker, men det var jo i en strikkegruppe du havde lagt den op til inspiration. Så må vedkommende enten være faret vild (uvidende omkring strik) eller slet og ret nærig siden hun kunne finde på at være så fræk at byde så lidt for så fint et stykke arbejde.
    Jeg strikker heller ikke på bestilling, men for sjov. Og giver kun mit strik til de jeg ved vil sætte pris på at få noget der er lavet med hjertet.

    Mht. at strikke i strømpegarn, så kunne jeg godt finde på at bruge strømpegarn til andet end blot strømper. F.eks. babysvøb, vanter, huer og andet der skal kunne maskinvaskes af en travl børnefamilie. Det meste strømpegarn indeholder jo som sagt mest uld og lidt andet for at gøre det slidstærkt.
    Pt. strikker jeg rent faktisk et babysvøb i strømpegarn netop fordi det skal kunne maskinvaskes. ;-)

    SvarSlet
  14. Jeg har engang strikket en vest i strømpegarn og ellers lavet nogle tøjdyr i strømpegarn. Vil ikke være bange for at strikke tøj i strømpegarn, men kan huske at de strømper min mormor strikkede til mig i min barndom de stak, så tror at strømpegarn tidligere ikke var så godt, men det som findes nu er dejligt blødt så jeg ville ikke tøve med at bruge det til tøj.

    SvarSlet