tirsdag den 22. januar 2013

Nabohjælp

Januarmorgen. Tidlig. Mørk og kold. Udenfor høres en lille standhaftig motorlarm. Gardinet trækkes fra. Glad bliver jeg, da jeg ser naboen rydde fortov. Ikke blot hos ham selv - men hos alle 12 husstande. Fra den ene ende af gaden til den anden. Udenfor vores garage kørte han et par ekstra gange. Det er da overskud. Dejligt at kunne gå på arbejde af et sneryddet fortov.


januarmorgen


 
Jeg fik købt garn i går til mit næste
projekt. Den glæder jeg mig til, da det er på pind nr. 7.
Til gengæld var det rigtig øv-dag med "Siri". Flere timers strik måtte trevles op. Jeg skulle lave et T - men ak - havde under den spændende håndboldkamp lukket forkert af, så det blev til et Z :(

Nu er jeg spændt på, om jeg får den gjort færdig - eller jeg af bare utålmodighed, kaster mig over det nye projekt, som jeg fandt i Familiejournal. Den skal strikkes i en lækker, blød garn - mørkegrøn.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.