lørdag den 7. februar 2015

Brændt af ....

Øv, øv og atter øv

Morgenfrisk og glad hopper man ud af badet. 

At tage hul på en ny dag er dejligt, men ......

- at blive brændt af er for at sige det mildt .....træls

Håret skulle lige blæses tørt og frisuren sættes i går morges inden jegskulle ud af døren til sidste arbejdsdag før vinterferien. Derfor den ualmindelige friskhed og glæde.

Pludselig under tørringen eksploderer skidtet i hånden på mig og det fyger med gnister. Jeg kaster naturligvis Monsteret fra mig med et skrig. 

Det lugter svedent og ledningen er brændt over. 

(Den var da vist også slidt tynd et sted - på billedet ses hvor)

Ærgerligt - men ok, da jeg længe havde tænkt, jeg ville have en ny. 

Da jeg så kigger ned af mig selv, ser jeg til min MEGET STORE ÆRGELSE, at der er brændt hul i min trøje - en af mine yndlingstrøjer. Den selvkomponerede med spansk blonde og gjort højere i nakken.

Lækker cameluld er bedst i strik - lugter frygteligt svedent :(

ØV



I den grad en afbrænder!

Hvordan får man vendt den "skrækkelige" oplevelse? 

Jeg skyndte mig at starte på en ny - ikke magen til - bortset fra farven. 

I aftes startede jeg, og det var så spændende, at jeg først kom i seng 1:30


Spændende - fordi formen skabes undervejs. Denne gang er det med sadelskulder og Contiguous ærme.

Den kommer I helt sikkert til at høre nærmere om :)

Jeg har jo vinterferie - og masser af strikketid

God weekend


9 kommentarer:

  1. Kan du ikke sætte noget på brand mærket. Hækle en cirkel eller tre og sætte dem på eller måske et af feder fine blink blik ting man kan købe. Det vil være ærligt at hele trøjen skulle ud for sådanne et hul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må finde en måde at redde den på - tak for forslag

      Slet
  2. Eiii hvor er det ærgeligt altså. Eneste jeg kan komme i tanke om, er enten at filte den og genbruge den til noget andet, eller også at være kreativ og sætte en lille fin tone i tone lap på. En hæklet blomst eller en lille lomme måske. Omvendt er det jo en gooood anledning til at gå i gang med noget nyt :-)))))

    SvarSlet
  3. Bip Bap Vende -
    Trøjen, den kan brænde.
    Tip Tap Tønde -
    En ny trøje kan begynde!

    Jeg elsker den måde, du får vendt ærgelsen på. Også selv om det da var dødhamrende ærgerligt. Godt det ikke var dit hår, der brændte!
    Rigtig god strikkeferie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg var rigtig glad for at håret ikke brændte - måske derfor tager jeg det let. Nu er en ny trøje strikket, men jeg vil da forsøge at gøre et eller andet for at kunne bruge den

      Slet
  4. Argh.... Det er på godt jysk TRÆLS!
    Jeg ville nok også forsøge et rede min yndlingstrøje... Men et nyt strikkeprojekt er jo også dejligt....!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ny er strikket og jeg må finde en løsning til en redningsaktion

      Slet
  5. Øv, hvor er det synd for dig - men hvor tager du det dog fantastisk positivt og bare kaster dig ud i et nyt projekt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu er en ny trøje i hvert fald hoppet af pindene, så må jeg se, om den anden står til at redde

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.