I al rodet og rydden op, har det været dejligt lige at strikke et par pinde retstrikning
ind imellem
og ikke mindst om aftenen, hvor hænderne var ledige
Men hold da op - hvor det er stort
Jeg har strikket det i grønlige toner Højlandsuld fra garnudsalg og Supersoft fra garngaragen med bundfarven superfin alpaka i fv grøn melange fra garnudsalg.dk
Jeg er godt tilfreds og det er forsvindende lidt, der bruges af de forskellige farver.
Jeg fik bogen "Urban" af Susie Haumann af mine døtre i fødselsdagsgave i oktober
- så nu kom den til sin ret og glæde ;)
Som afslutning valgte jeg at følge opskriften og lave et par pomponer - så kunne jeg igen prøve min lille "pom-pom maker"
Lidt forpjusket pompon
men efter dampning over el-kedlen var jeg godt tilfreds -
og det er jeg også med resultatet, selvom jeg er lidt spændt på de lange ender ;) - hvordan jeg bedst kan bruge det
(bind ikke med højlandsulden omkring pomponen - det knækker - men alpacaen er god og stærk til dette)
God dag til dig, der læser med her :)
Tilføjelse
En "pom-pom maker" - er sådan en dims - i to forskellige størrelser. Nemmere end da man som barn skulle bruge to papskiver og lave hul midt i.
Hvor er det blevet flot dit sjal:-) og god dag til dig også.
SvarSletDejlige farver i dit Århus-sjal. Smart med en pom-pom maker, den har jeg ikke set før.
SvarSletEn meget lækkert sjal. Jeg elsker lange ender der dingler - det ser så flot ud. Og smart at dampe pom poms - det har jeg aldrig hørt om før. Jeg bruger også pom pom maker, og det er skønt når der skal laves store pom poms. Jeg er holdt op at bruge garn indeni, for det er umuligt at binde hårdt før det knækker. Men jeg bruger stærk hessiantråd i stedet, og det ses slet ikke :-)
SvarSlet