For det første ville jeg designe mig en kjole, selvom jeg mest er til lange bukser
Bunken af strikkede trøjer var ved at være stor nok
men jeg havde også lidt for mange "bildæk" i forskellige størrelser rundt om maven, nogle steder måske mest cykelslanger, men som en strikkjole alt for villigt afslører
Så jeg satte mig endnu et mål - nemlig at arbejde disse "fedtvulker" væk, så også jeg kunne komme i en strikkjole
Det sidste er klaret med målrettet opmærksomhed på, hvad der er proppet indenbords og så daglig 5 km enten som gå- eller løbeture.
3 kjoler er færdige, den 4. så godt som - én opskrift er det blevet til.
Det tog sin tid, at få den til at falde rigtigt - og testkjolen er strikket om 3 gange fra ærmegabet og ned, før jeg var tilfreds. Men det er jeg nu.
"Kjunika" - jamen det kommer jo af Kjole og tunika - den kan da ikke hedde andet nu - for undervejs kunne jeg ikke blive enig med mig selv om det skulle være en kjole eller en tunika, så jeg strikkede en kjunika, når nogen spurgte.
Lækker og fnuglet er den første i én tråd højlandsuld (grøn hvede) sammen med én tråd mohair (søgræs)
Vejer kun ca 300 gram
Pind nr 5 - strikkefasthed 16 m og så naturligvis top down. Kun få ender at hæfte til sidst
Sådan kan jeg lide det
I starten strikkede jeg rundt bærestykke, som så glider over i raglanudtagninger det sidste stykke
Derved kan den nemt reguleres til større overvidde.
Forhøjet nakke har den naturligvis også, så pasformen bliver i top
En lille detalje ved ærmet er en knaplukning - den måtte godt være lidt fin
Jeg havde et cone tweed stående af ældre dato, som jeg elsker - men ikke lige har kunnet finde anvendelse for.
Jeg har strikket en trøje i det, som kan ses i menuen til højre "Stenvarde"
Det er råt at strikke i - der af måske navnet - Donegal Raw - strikkefastheden passede perfekt - og heldigvis et let garn, selvom det var kraftigere - ca 400 gr vejer den Kjunika
En "Kjunika" med et helt andet råt udtryk - stenalderagtig kaldte en veninde det ;)
Jeg er ret glad for begge - og dejligt de er så forskellige i deres udtryk, selvom opskriften er den samme
Opskriften er til færdig overvidde fra ca. 80 cm til 125 cm. Den er klar på ravelry, hvor den også kommer på engelsk
Den findes nu på dansk naturligvis her
Det er slet ikke så tosset at sætte sig konkrete mål og være godt på vej - og så næsten i MÅL
Hvilke mål vil du mon gerne nå?
Tillykke med de meget flotte resultater på alle fronter. En skøn kjole:-)
SvarSlet