tirsdag den 2. januar 2018

Ved indgangen til et nyt år 2018

Julen er båret ud. Nytåret skudt i gang
 Foran er nytårets gave - nemlig Tiden: 

365 dejlige morgener med kaffe og strikketøj og ligeså hyggelige aftener; 

52 lovende uger; 12 måneder fyldt med muligheder for at gøre en forskel - og 4 pragtfulde årstider. 

2018 er klar til at blive fyldt ud med "det vi nu skal", men også gerne det - andre måske kan synes unyttigt, men som bringer os hver især glæde i hverdagen

Tak for Dronningens opfordring og velsignelse i hendes nytårstale









Her er et tilbageblik på nogle af mine mange timers "unyttige" gøremål, som har fyldt mig med glæde i 2017 sammen med mange gå- og løbeture i naturen. 

Jeg elsker at starte et nyt år, som for mig er en - endnu ubrugt gave - med masser af muligheder

Livet som pensionist har ikke længere for mig mange "det skal du" - gøremål 

Der er stadig en del "det bør du" - gøremål - men det er som om de er blevet lettere at leve med, nu hvor tilværelsen rummer plads til så meget af det "unyttige"

For alt i alt er der masser af tid til de "unyttige" gøremål. De ting, der opsluger mig og får mig til at glemme tid og sted - den eneste anke er, at tiden nu går alt for hurtigt

2018 skal derfor også bruges på mange unyttige gøremål for mit vedkommende - unyttige set fra andres perspektiv - aldeles nyttige, nødvendige og til gavn for mit velvære - set fra mit perspektiv- og som er det, der tæller

Godt Nytår

2 kommentarer:

  1. Det var lige den fornemmelse, jeg også havde ved årets begyndelse. Vi må holde fast i den, når hverdagen trænger sig på. Og det gør den jo for os, der stadig går på det der arbejde ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så vigtigt at værne om egen-tid, så vi kan have overskud til alt det, der ellers kræves, når man stadig går på det der arbejde. Godt nytår Conny

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.