2018 ser jeg tilbage på med glæde og taknemmelighed
Året har været et glædes år, hvor jeg i marts fik nyheden om at mit første barnebarn var på vej. Jeg vil ikke sige at jeg helt havde opgivet, men næsten. Det gjorde mig derfor boblende glad.
Den vordende mor begyndte at presse på for, at den rejse mine 3 døtre og jeg flere gange havde talt om at tage på sammen, nu skulle se at blive til noget inden fødslen i september.
Mine piger fik arrangeret sig en uge fri i maj, hvor turen gik til Lagos i Portugal. En rigtig "tøsetur".
En rejse vi længe havde talt om, men som jo også kræver planlægning, for at de alle skulle kunne få fri fra jobbet til dette. Der blev grinet og hygget, som vi kan, når vi er sammen.
Algarvekysten |
Dejligt vi nåede dette, inden Tilde kom til verden d. 25. september. Hun fylder mig med en brusende og boblende glæde, som kan sammenlignes med at være nyforelsket.
Jeg er fyldt med glæde og taknemmelighed over året, der nu er forbi, men hvor det bedste lever videre i minderne fra de gode oplevelser.
Jeg har med nu taget hul på det nye år og ser frem til dets glæder og udfordringer
Udfordringer har jeg med hensyn til at strikke. Jeg døjer med smerter i mine albuer - især den højre
Så derfor strikkes der minimalt i denne tid. En anden udfordring er at lære at svømme - jeg går på et hold for vandskræk og det går stille og roligt fremad.
I februar skal jeg til tjek for knogleskørhed - det fylder også lidt i mine tanker
Men der er ingen grund til at tage bekymringer på forskud - nu ser jeg frem til barnedåb d. 20. januar
Min boblende glæde tænkte jeg kunne omsættes i en ny hue at gå ind i det nye år med. Nogen gange falder man bare lige over et sjovt mønster eller diagram, som må afprøves
Navnet "Glædesbobler"faldt meget godt i tråd med mønsteret og den stemning den er strikket i, mens jeg ventede på, at Rådhusklokkerne skulle markere overgangen til et nyt år.
Udfordringen ved en hue er at få lavet en fin afslutning i toppen
Så jeg måtte lige strikke en til for at kunne lave en opskrift. De er strikket i Extrafine Merino fra Drops ca. 1 1/2 nøgle går til en huen "Glædesbobler"
I går fik jeg gjort min "Uldtop" færdig. Den skulle have været med i mit "LueforLiv" projekt for KnækCancer i uge 43, men afslutningen af huen havde jeg ikke lige tålmodighed til at udtænke på daværende tidspunkt
Det blev den så i går. Strikket i Blackhill højlandsuld sammen med en superfin alpaka. 46 gram. God og varm om ørerne med den dobbelte ribkant
2018 var også året hvor jeg i starten af året udfordrede mig selv og lærte at lave en hjemmeside efter en video på youtube. Den er jeg meget glad for og tak for alle besøge derinde.
Du finder den lige her www.ellenlarsendesign.dk
Må 2019 blive et godt år med glæde og udfordringer, vi kan klare og vokse ved
Godt nytår til dig der besøger min side og læser med her
Godt nytår til dig og din familie også og et stort tillykke med din nye status, jeg glæder mig til det forhåbentlig bliver min tur.
SvarSletFor mere end 4 år siden fik jeg konstateret knogleskørhed i lænden og forstadiet i hofterne. Med den forebyggende behandling - 1 ugentlig tablet - har jeg nu kun forstadiet osteopeni. Det kan altså vendes og blive bedre igen. Min moster som var hårdere ramt end jeg og som havde haft et sammenfald i ryggen hvilket betød at hun var blevet 5 cm kortere har efter 3 års forebyggende behandling også fået "bygget på knoglerne". Via mit job har jeg kendt en kvinde, der som 99-årig blev taget ud af den forebyggende behandling fordi hun havde genopbygget knoglerne så meget op at det var unødvendigt. - At have knogleskørhed er ikke nødvendigvis jordens undergang, men måske en påmindelse om at passe på sig selv og sin krop. :)