Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

mandag den 18. marts 2013

Min lille vest færdig...

Mit første færdige projekt i marts. Det blev puttet ind foran min egen trøje, som kun er retstrik og ikke glider så hurtigt på pindene. Mit barnebarn Ditlev på et år er stort set altid forkølet, så derfor tænkte jeg, at det vil være godt med sådan en lille ulden sag som kan varme ham. Den er strikket i Alpaca Silk fra Hjertegarn. Den er inspireret af "Viggo" fra Drops design. Dejligt med et sted, hvor opskrifterne er til fri afbenyttelse.

Udsigt er der ikke til varme og forår endnu. Det var bidende koldt, da jeg gik på arbejde i morges.
Men så er der tid til at sidde foran brændeovnen. Måske ærmerne til min trøje er færdige, inden dagen er omme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar