Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

søndag den 15. september 2013

Montering af strik eller hvordan en søndag bare forsvandt....

I dag efter morgenkaffen satte jeg mig til at montere cardiganen til Smilla.
MEn blev jeg færdig ..... Næh

2700 ender skulle hæftes på ærmerne eller det føltes som uendelig mange.

Så fik jeg strikket halskant, klippet op og den ene forkant er klaret.

Den anden forkant skal strikkes med knaphuller - også i belægningen - så der skal måles ud.

Ærmerne er jeg i tvivl om. De er strikket med belægning, men hvordan hulen skal de sættes i?











Jeg nåede til aftensmaden uden rigtig at være kommet i tøjet i dag - joggedragten længe leve!!!

Men havde jo set frem til, at den måtte være færdig, når søndagen var omme. Nu gider jeg ikke mere i dag. Dagslyset er væk, og det arbejder jeg bedst i.

Men noget vil jeg have helt færdig. Så yngstedatterens pulsvarmere holdt for. Strikkede den anden i fredags på en biltur og til lidt tv- kiggeri om aftenen.

De tog heldigvis ikke lang tid at montere.




I går var jeg til 40 - års fødselsdag hos kollega med sejltur på Silkeborgsøerne - og så er den weekend væk.

Håber du også nød din.

1 kommentar:

  1. Du er da alligevel nået et godt stykke syntes jeg,det tager laaaaaang tid at hæfte ender,jeg har lige hæftet ligeså mange i mine starmore ærmer,er glad for at jeg har gjort det,inden jeg strikkede videre.Hvis du lægger ærmet ind i bullen,fra retsiden,så det ekstra stykke du har strikket uden mønster ligger indenfor kanten på bullen,når du så har syet ærmet i,kan du sy den belægning til så den dækker det opklippede-indvendig-skriv endelig hvis jeg har fået forklaret mig dårligt :))

    SvarSlet