Min "svendeprøve" eller hvordan jeg føler mig ret så glad og fri...

Endelig blev Smillas cardigan færdig. I aftes syede jeg den sidste knap i - efter en lang og tålmodig kamp.

Jeg kan være stædig og vedholdende, når det tager mig. Jeg giver ikke så let op. Det har jeg da lært om mig selv.

Da jeg købte garn og mønster for 3-4 år siden, troede jeg, at det nok skulle gå. Jeg havde vel strikket hønsestrik i 70´erne :) Dog huede det mig ikke, at den skulle klippes op foran og i ærmegabene. Det havde jeg aldrig prøvet før. Men til den tid -  den udfordring

Jeg tænkte, at Smilla skulle have det til sin 2 års dag. Glad slog jeg masker op og fik begyndt.
2 år = 71 cm i overvidde i følge opskriften.

Det så jo alt for stort ud - og halvvejs oppe på kroppen, blev den sat på standby. Det er nu 3 år siden.

I dag er Smilla 5 år - og hun har ikke vokset sig større i overvidden. Hun er en tynd, fin og langlemmet pige. For et halvt års tid siden tænkte jeg, at nu skulle det være - men mange overspringshandlinger i form af andre strikkeprojekter stod i kø. Så det har været on and of. 5 års fødselsdagsgave - tænkte jeg. Hun blev 5 i juli - den var ikke færdig.

Jeg trevlede op - målte Smillas overvidde til 53 cm. Opskriften startede ved str. ½ år - overvidde 58 cm. Nu er jeg så spændt på de proportioner, jeg har stikket den i. Smal krop - lange arme.

Undervejs har jeg prøvet nye ting. Opklipning og ærmer isat med belægning. Jeg har strikket ærmerne, for så at trevle op for at gøre smallere. Og for at det ikke skal være uden humor det her, kan jeg lige som en sidebemærkning fortælle, at da det første ærme var omstrikket og fint, så skulle jeg jo i gang med det næste - men en udfordring kommer sjældent alene.

Jeg tog fejl og trevlede det ærme op, som jeg lige havde rettet til - oh, shit...... da var den nær røget i brændeovnen.

Der har desuden været mindst 2700 ender, der skulle hæftes...

I aftes følte jeg mig glad og stolt - det var kampen værd. Nu skal jeg blot have den på modellen, hvilket i sig selv bliver spændende. Måske I kan ane guldtråden i halsudskæringen? Det er jo til en lille prinsesse.

Mon ikke det er den følelse man har,
når man lige har overstået et marathonløb
eller bestået "svendeprøven"?

I hvertfald føler jeg lettelse og en befrielse ud over alle grænser.

Nu vil jeg kaste mig over nye projekter.

Ideer er der mange af. De snubler nærmest over hinanden.

Facts:
Strikket i Lanett garn fra Sandness på pind 2½.
Opskrift fulgte garnet.

En del ændringer i målene.



link til ærmet: http://blog.designstrik.dk/2012/09/montering-af-rme-i-opklippet-rmegab.html