Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

torsdag den 4. december 2014

4. december 2014

O, hvor den er blød og rar,
sikken dejlig hue,
den skal sikre bedstefa'r
imod frost og snue.
Lotte hun kan være stolt,
tænk jer, hun har garnet holdt;
det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke!
Fra bogen Værd dig selv: Det er din jul
 
Mon ikke de fleste strikkere i denne tid er optaget af projekter, som kan varme fødder, hænder, hals, hoved eller måske endda en større del af kroppen på en, de holder af.

Som altid kommer jeg i tanke om ting jeg lige kunne lave, hvis der var tid nok. 

Det er dejligt at strikke til nogen, man holder af - det bringer gode tanker frem, mens der strikkes.

I går faldt jeg lige over et hurtigt projekt strikket i Sandness Fritidsgarn, som jeg lige havde en rest liggende af - hvem det er en gave til ved jeg endnu ikke og om det er. Men jeg har haft en i tankerne, mens jeg strikkede.

Billedet er taget i halvmørke - men synes jeg vil dele, hvis du mangler et hurtigt projekt eller mangler at bruge en rest af det tykke garn

Opskriften kan findes her 


                                


God 4. december




1 kommentar:

  1. Oh, så fine Ugle-dejlige håndledsvarmere.
    Jo, der er så meget man kunne have lyst til at kreere... men så skal døgnet udvides til 168 timer minimum!!!
    Igen er begrænsningens kunst den sværeste... Jeg skal lige strikke et par små frugter... så har jeg brugt kvoten for julestrik...

    SvarSlet