fra tidligere fejringer af julen.
Beret om dem til dine venner og
prøv at genskabe dem sammen med dine kære,
når øjeblikket er til det.
Jeg er så klar til at lade julefreden sænke sig.
En hyggelig julefrokost med kolleger afsluttede dette arbejdsår. Sengen fandt jeg tidligt i aftes.
Vågnede med fornyet energi og klar til at lade roen indfinde sig i mit system. Der er heldigvis stadig længe til juleaften - og jeg har nu lavet en liste, hvor forskellige gøremål er fordelt over dagene.
I weekenden her har jeg givet mit indre barn lov til at slappe af og finde ro. Det betyder, at jeg kun skal bage en masse boller til fryseren, ordne de sidste gaver og pynte juletræet.
Juletræet har stået med elektriske lys den sidste uges tid i udestuen - nu er det klar til sin pynt.
I eftermiddag venter en gåtur med Kræftens Bekæmpelse, hvor vi skal ønske glædelig jul med gløgg og æbleskiver.
Se, det er da til at overkomme.
Glædelig 20. december til dig
Sikke et dejligt vers. Og så skønt at lade julefreden sænke sig over sig. Jeg er ikke specielt kristen, men lige præcis jul betyder fred og at være sammen med ens kære. Vi fik købt alle julegaver i dag på nær én. Den klarer vi på mandag - vi ved hvad vi vil købe - vi kunne bare ikke nå det i dag.
SvarSletHvor dejligt du har fået slappet af i dag efter et - temmelig sikkert travlt efterår.
Glædelig jul til dig og dine.
Specielt kristen - tja, mon ikke vi er det i og med vi lever ud fra de kristne værdier om næstekærlighed, som det vigtigste budskab i kristendommen. Vi er jo opvokset i en kultur med det som grundlag - og det lever jeg godt med. Julefred er en af værdierne. Desværre er der mange, der tror at det indebærer intolerance/restriktioner overfor andre. Også glædelig jul til dig.
SvarSlet