Unger i reden, strikkekit, København....siden sidst

Jeg har været på en dejlig weekendtur til København sammen med mine tre dejlige døtre. Vi boede hos yngstedatter i en lille lejlighed på Amager. Det er ikke så ofte vi har lejlighed til at være sammen.
Forskellige er vi med hver vores vaner og holdninger til tingene, så det kræver sine kvinder.

Hver gang mennesker er sammen "opdrager" eller påvirker man hinanden, så det er også udviklende. Og mon ikke ens døtre er det bedste spejl. I hvert fald tænker jeg, at jeg ikke helt har sluppet rollen som "mor", der kommenterer, hvis noget kunne gøres anderledes. Det er selvfølgelig gjort i den bedste mening, men det er jo noget pjat. I stedet - og det bliver jeg nu bedre og bedre til, så kan jeg også nyde at iagttage disse tre unge, forskellige kvinder og tænke: Jeg er stolt og glad.

Yngste datter som den omsorgsfulde og opmærksomme værtinde, der laver spændende retter og sørger for alle har det godt.

Mellemste datter som den dygtige og hurtige planlægger med et godt praktisk gen. Hurtigt ordner hun lige en router, en omgang vinduesvask eller kører os sikkert gennem indre København.

Ældste datter som humørsprederen, der lige gyder lidt olie på vandene. Den, der har en let og positiv tilgang til verden med sit lyse sind.

Kvaliteter og talenter har de mange af. Det er her jeg skal finde ud af at træde ud af den oprindelige mor-rolle og blot læne mig tilbage og nyde deres forskellighed - og vigtigst af alt deres forskellighed fra mig.

Sådan en weekend er berigende på mange måder og giver stof til eftertanke.

Vi havde en helt speciel dejlig oplevelse sammen i Vor Frue Kirke, hvor vi søndag eftermiddag var til jazz-messe med gudstjeneste og altergang. Temaet var "Den nødvendige næstekærlighed".
Kanalrundfart i flot vejr lørdag en anden god oplevelse.

For længe siden havde jeg nævnt at Rasmilla garnbutik jo lå lige i nærheden. Så pigerne nærmest insisterede på, at den skulle besøges. (Igen for at glæde den "gamle").

Og man skal jo ikke gå ned på udstyr eller være bagud i strikkecaféen, så jeg skulle da have en fin ting med der fra. Jeg fik den søde lille rækketæller og købte mit første strikkekit, som en gave til den gode værtinde.

Nu er jeg vel hjemme igen. Mellemste datter kørte godt og sikkert til Århus, hvor jeg bare kunne nyde at sidde ved siden af og strikke.

Og så skulle jeg jo lige ud at kigge til solsortereden her til morgen. Der er kommet unger. Moren har travlt med at holde dem varme og sørge for føden. Ind til hun en dag, når de er flyvefærdige, kan slippe dem ud i det fri..... til trods for at naboens kat lurer lige om hjørnet.

Mine piger har været flyvefærdige længe ......