onsdag den 6. november 2013

Når det lykkes ...eller hvorfor strikkeprøver?

Det er ikke sjovt at lave strikkeprøver - men nødvendigt, sådan slutter Annette Danielsen sine strikkebøger.

Derfor var jeg også spændt, da mine "Sydfrugter" nåede ærmegabet. Her til skulle det gerne måle 39 cm.

Og det gjorde det næsten på millimeter. Så strikkeprøve holdt, hvad den lovede.

Jeg strikker sjældent med det garn, der står i opskriften. Men jeg tjekker løbelængden og sammenligner med det, jeg har på lager.

I dette tilfælde er opskriften lavet til Highland fra Isager - på nettet kan jeg se at løbelængden er 550 M/100gr

Her kan jeg så bruge min højlandsuld fra garnudsalg.dk, som har samme løbelængde - men til en noget billigere pris.

Opskriften foreskriver, at der strikkes med to tråde. Her har jeg så valgt, at min anden tråd skulle være en blågrå alpaca, som vil give et fint spil til den petroleumsblå højlandsuld.

Alpakaen har dog en anden løbelængde 800 M/ 100 gr

Derfor er strikkeprøve nødvendig og min kom til at passe trods garnvalget.

Langt de fleste gange må jeg gå en størrelse ned i pinde, for at det dur.

Min kollega, som er en habil strikker, har valgt to tråde af ulden, men kunne her til morgen fortælle mig, at nu var det hendes tur til at trevle det hele op, for da hun nåede ærmegabets 39 cm - målte hendes 45 cm. Desuden var den også meget bred.

Så efter den historie, var jeg meget spændt på, om jeg nåede de 39 på samme sted, som i opskriften.

Sjovt nok - i mine unge dage - lavede jeg aldrig strikkeprøve - og jeg husker ikke, at det gik helt galt, men da købte jeg nok også det anbefalede garn.

Jeg nyder den frihed, det er selv at kunne bestemme garnvalget og ikke mindst prisen.

Fx her: Isagers Highland koster 108 kr for 100 gr. Hos garnudsalg.dk giver jeg 165 kr for 500 gram - blot til lidt sammenligning.

Forstykkets mønster:

Bagstykket med taljeindtag:

Nu skal der deles til ærmegab - modellen er sjov at strikke, selvom runderne er lange. Især er runden med snoninger meget langsommelig for en utålmodig sjæl som mig.

Husk strikkeprøver - ikke sjovt - men nødvendigt!!!!

 

 

4 kommentarer:

  1. Hvor er den fin, fed farve den kan jeg rigtig godt lide.
    Jeg lige s om dig, lækket garn til billige penge hos garnudsalget har gjordt at jeg ejer en masse strik i det garn...

    SvarSlet
  2. Hvor bliver den flot og farven er også rigtig god. Jeg er også tilhænger af, at man selv bestemmer hvilke garn der bruges til de forskellige opskriifter. Og billigt garn behøver ikke at være dårligere - tværtimod

    SvarSlet
  3. Hvor er det flot. Uhhh strikkeprøve det er jeg ikke god til at få lavet. Jeg kan godt lide at jeg har mulighed for selv at bestemme hvilke garner jeg vil bruge og som dig tjekker jeg løbelængden. Blackhill højlandsulden er en af mine favorit garner og prisen er jo billig.

    SvarSlet
  4. Jeg er ikke så vedholdende med strikkeprøver. Det hjælper lidt, at jeg som regel bruger det samme garn, så jeg kender masketallet. Også jeg har stor hang til garnudsalg.dk. Garnet er en god kvalitet, og man kan strikke en bluse til et par hundrede kroner. Jeg synes, at Isager-garnet er alt for dyrt.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.