Jeg plejer at gå udenom Aranmønstre og andre ting, der snor sig. Jeg synes, det er fantastisk flot, men har tænkt, at det kunne jeg ikke finde ud af.
I fødselsdagsgave fik jeg Annette Danielsens bog: Østen for solen af min ældste datter. Vi fandt også en cardigan, som hun kunne tænke sig. Egentlig var vi landet på en anden og nemmere. Men...hun faldt for Danielsens sydfrugter.
Jeg holder meget af at glæde - det gør mig glad. Jeg holder også meget af nye udfordringer. Fx har jeg lige købt en ny app Blogsy, som jeg nu skal lære at kende. Dette indlæg skrives på den. Tidligere har jeg brugt BlogPress, men har ikke været tilfreds med billedbehandlingen.
Måske lykkes begge dele. I hvert fald er Annette Danielsen fantastisk til at tage mig ved hånden og få mig til at føle, at det nok alligevel ikke er så svært. Det er spændende at strikke og selv om det går langsomt, så er det godt at se, hvordan mønsteret former sig. Det bliver fint
Datteren har valgt petroleumsblå højlandsuld sammen med en grå/blå alpaca.
Strikkefastheden passer nogenlunde, så jeg håber, at den bliver fin.
Så har veninden lige været her efter sin spanske blonde. Den passede perfekt. Hun blev glad for den.
Dejligt at give.
Det er fantastisk at vi lader os udfordre indimellem,det gør os godt er jeg sikker på.Flot bliver dit strik ihvertfald,og jo længere man når,jo nemmere syntes jeg det bliver ,når der lige kommer ro på,at det kan man jo godt :))Tak for strikketip i tidl indlæg
SvarSlet