Vinterferien er gået godt og alt for hurtigt. I morges, da jeg skulle på arbejde, var der nu lyst. Skønt at det nu kan ses, at dagene er blevet længere, og at vi er på vej mod lysere tider.
Mens jeg venter på alpakaen til at færdiggøre Maestro, skulle der jo et eller andet på pindene.
Jeg faldt over "Ris" i Østen for solen af Annette Danielsen
Jeg har den lækreste, bløde råhvide babyalpaka stående, som jeg ikke rigtig har fået et færdigt projekt ud af. En del ufo'er er det dog blevet til.
Rigeligt af det har jeg - jeg købte nemlig et helt cone på 1500 gr hos garnudsalg.dk for et lille års tid siden til en god pris.
Først forsøgte jeg mig med "Stumpen" af Isager. Den blev aldrig færdig, selvom den kun mangler et ærme.
Den ender måske med at blive omdannet til "Ris". Den lever op til sit navn og jeg synes, den er lidt for "stumpet". Jeg tror ikke, jeg kommer til at bruge den.
Forleden kom noget a la Høstjakke på pindene, men jeg fik delt ærme og krop lidt for tidligt - måtte derfor trevle op og det gjorde, at min i- cord kant ikke blev samlet ordentlig, så der skal trevles op igen.
Det havde jeg ikke tålmodighed til i aftes. Trængte til afveksling. Så blev der slået op til denne:
Dels fordi jeg syntes, den havde en sjov begyndelse og dels fordi, der skal en biese på og sådan en har jeg aldrig prøvet at strikke. Nu sidder jeg så og funderer lidt over, hvilken farve min biese skal være.
Grå - brun - honninggul - henna - tja, der er mange muligheder - måske karry :)
Spændende bliver det, om der her ved 3. opstart kommer et færdigt resultat, for ellers var det jo et dårligt køb og så bliver det ris til egen ...!
Sluttelig vil jeg lige byde nye læsere velkommen på min blog.
En lille kommentar i ny og næ modtages med glæde
Lys, blomster og solskin - sikken en mandag
Du ønskes en god en af slagsen.
Du milde som du starter ud med det ene og det andet - men det viser stålsathed og gå-på-mod, at du bare VIL finde den rette model til det garn ;-) (det lyder i hvert fald godt, ikk?) Jeg nyder også sådan, at det er blevet lysere - herligt :-)
SvarSletTak for velkomsten. Har lige fundet din blog og er allerede blevet inspireret til mit næste projekt. Det skal startes med en provisional cast om, som jeg heller ikke kendte før jeg læste om den hos dig. Og ja, dejligt med en lys dag, det blev til en gåtur i skoven med en veninde:)
SvarSletJa, det med "ommer'e " er vist en kendt model!!!! Gad godt have en cone af det lækre garn!
SvarSletHåber du får Ris til eget forbrug denne gang.
Skøn forårsstemningshilsen. Anne