lørdag den 7. december 2013

Den smukkeste solopgang.... Og rå, rustikke Tempelblomst færdig

Naturen er forunderlig. Efter en rasende storm viser den sig igen fra sin smukkeste side. Alt ånder fred og ro efter et heftigt og rasende udbrud.
Vi har julemarked til fordel for Kræftens Bekæmpelse i denne weekend. Teltet til tombola og æbleskive salg kunne først rejses her til morgen .... meget tidligt
Jeg er i færd med at lave en ordentlig omgang tyrkisk suppe til 20 mand, som nok kan trænge til noget at varme sig på, når vi når middag.
Så tidligt oppe er det også blevet tid til at gøre Tempelblomst klar til vask.
Da det jo er en julegave får I kun et lille indtryk, hvor jeg håber I kan se det smukke farvespillet i garnet.
Jeg har strikket str. L. Mønsteret findes i " Østen for solen" af Annette Danielsen
Jeg har brugt 400 gr af Donegal RAW i farven curryfarvet sammen med 120 gr gul alpaca farve 7255 - en tråd af hver på pind 5 købt hos garnudsalg.dk
Alpakaen kunne sagtens undværes, men jeg synes den giver varme til farvespillet og forhåbentlig også til krop og sjæl.
Jeg er forelsket i det rustikke udtryk. Nu er den klar til vask og indpakning.
Hvordan den bliver efter vask er meget spændende. Vaskeprøven blev lidt blødere.
God 7. december og hygge hejsa


3 kommentarer:

  1. Jeg er meget spændt på hvordan du synes om den efter vask. Jeg har fået skønne tilbagemeldinger på tweed'en efter vask, så jeg håber også, at du synes om den, for jeg er så forelsket i den Curry :-)

    God lørdag :-)

    SvarSlet
  2. Glæder mig til at se den færdig, den er ihvertfald også på min todo, men først julegavestrik, håber jeres julemarked kommer til at gå godt

    SvarSlet
  3. Den kan ses færdig i gruppen" Strik". Liselotte den er blevet blødere efter vask og jeg er stadig forelsket. Jeg bliver nød til at lave en til mig selv. Den er så smuk, hvis man som jeg er god i efterårets farver - et godt alternativ til gråt, som jeg også sværmer til

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.