13. December er altid en smuk morgen, når 4. årgang går Luciaoptog. Bagefter danner de kreds og synger Dejlig er jorden. Så får jeg en lille klump i halsen for lige her i december for 16 år siden døde min mor. Hun blev født 24. Dec, så der er mange traditioner og minder forbundet med hende omkring juletid. Naturligvis sang vi denne smukke salme til hendes begravelse.
Jeg har endnu ikke formået at gå i kirke juleaften uden at fælde en tåre, når vi kom til denne smukke salme.
Jeg tror aldrig, man bliver stor nok til at miste sin mor.
Tilbage til Luciaoptoget. Det er så skønt at se, hvordan især drengene alvorsfulde tager situationen seriøst.
En af de smukke traditioner på vores skole.
Sydfrugter er blevet færdig - venter blot på knapper, men I må have den til gode lidt endnu.
God Luciadag til jer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.